Still working to recover. Please don't edit quite yet.
Difference between revisions of "Pierre-Joseph Proudhon"
| (6 intermediate revisions by 5 users not shown) | |||
| Line 1: | Line 1: | ||
| + | <div style="float:left">http://flag.blackened.net/anarpics/proud2.jpg</div> | ||
'''Pierre-Joseph Proudhon''' (1809-1865) blev født i Frankrig. Faderen var bødker, og Pierre Joseph voksede op under trange kår. Han blev uddannet som typograf i Besancon. Her begyndte han at skrive sine første værker og fik et stipendiat, som førte ham til Paris. | '''Pierre-Joseph Proudhon''' (1809-1865) blev født i Frankrig. Faderen var bødker, og Pierre Joseph voksede op under trange kår. Han blev uddannet som typograf i Besancon. Her begyndte han at skrive sine første værker og fik et stipendiat, som førte ham til Paris. | ||
I 1841 udgav han sit første betydelige værk Qu'est-ce que la Propriété? (Hvad er [[ejendom]]?). Heri gik han ind for ejendomsretten til det, der produceres, men ikke til produktionsmidlerne. Han gik ind for økonomisk lighed og et samfund bygget på fri kontrakt. Dette værk blev af [[Marx]] karakteriseret som den første videnskabelige undersøgelse af privatejendommen. | I 1841 udgav han sit første betydelige værk Qu'est-ce que la Propriété? (Hvad er [[ejendom]]?). Heri gik han ind for ejendomsretten til det, der produceres, men ikke til produktionsmidlerne. Han gik ind for økonomisk lighed og et samfund bygget på fri kontrakt. Dette værk blev af [[Marx]] karakteriseret som den første videnskabelige undersøgelse af privatejendommen. | ||
| − | Proudhon arbejdede en tid i Lyon, hvor han kom i kontakt med et hemmeligt samfund af mutualister. Hans samarbejde med dem førte til mange besøg i Paris, hvor han blev en god ven af Bakunin og Herzen. Her traf han også Marx, som i ham så en mulig medsammensvoren. Men deres syn kunne ikke forenes, og forholdet blev ikke bedre, da Proudhon i 1846 udgav Système des contradictions économiques - Philosophie de la misère (De økonomiske modsætninger eller elendighedens filosofi). Her gik Proudhon ind for [[mutualisme]] med opløsning af regeringen og oprettelse af et samfund bygget på fri kredit og frit bytte. Hans syn blev stærkt angrebet af Marx i 'Filosofiens elendighed'. | + | Proudhon arbejdede en tid i Lyon, hvor han kom i kontakt med et hemmeligt samfund af mutualister. Hans samarbejde med dem førte til mange besøg i Paris, hvor han blev en god ven af Bakunin og Herzen. Her traf han også Marx, som i ham så en mulig medsammensvoren. Men deres syn kunne ikke forenes, og forholdet blev ikke bedre, da Proudhon i 1846 udgav Système des contradictions économiques - Philosophie de la misère (De økonomiske modsætninger eller elendighedens filosofi). Her gik Proudhon ind for [[mutualisme]] med opløsning af regeringen og oprettelse af et samfund bygget på fri kredit og frit bytte. Hans syn blev stærkt angrebet af Marx i 'Filosofiens elendighed'. [http://proofreading-services.org/ proofreading-services.org] |
I 1847 slog Proudhon sig ned i Paris. Under [[revolutionen i 1848]] agiterede han for retten til arbejde og oprettelsen af en speciel bank baseret på mutualisme. Samme år blev han valgt ind i Nationalforsamlingen, hvilket gav ham en dyb modvilje imod politisk arbejde. I 1849 blev han idømt tre års fængsel for nogle artikler, som angreb præsidenten, Louis Napoleon. Efter løsladelsen arbejdede han som skribent i Brucelles og Paris. Han døde i 1865 i dyb gæld. | I 1847 slog Proudhon sig ned i Paris. Under [[revolutionen i 1848]] agiterede han for retten til arbejde og oprettelsen af en speciel bank baseret på mutualisme. Samme år blev han valgt ind i Nationalforsamlingen, hvilket gav ham en dyb modvilje imod politisk arbejde. I 1849 blev han idømt tre års fængsel for nogle artikler, som angreb præsidenten, Louis Napoleon. Efter løsladelsen arbejdede han som skribent i Brucelles og Paris. Han døde i 1865 i dyb gæld. | ||
| − | Hans bøger er ofte uoverskuelige og uklare, men de fik en stærk indflydelse på [[anarkismen]] og [[anarko-syndikalismen]]. Proudhon kaldes derfor af mange anarkismens fader. | + | Hans bøger er ofte uoverskuelige og uklare, men de fik en stærk indflydelse på [[anarki|anarkismen]] og [[anarko-syndikalismen]]. Proudhon kaldes derfor af mange anarkismens fader. |
| + | |||
| + | [[de:Pierre Joseph Proudhon]] | ||
| + | [[en:Pierre-Joseph Proudhon]] | ||
| + | [[eo:Pierre-Joseph Proudhon]] | ||
| + | [[es:Pierre-Joseph Proudhon]] | ||
| + | [[fr:Pierre-Joseph Proudhon]] | ||
| + | [[id:Pierre-Joseph Proudhon]] | ||
| + | [[it:Pierre Joseph Proudhon]] | ||
| + | [[pl:Pierre-Joseph Proudhon]] | ||
| + | [[ru:Прудон, Пьер Жозеф]] | ||
| + | [[sv:Pierre-Joseph Proudhon]] | ||
| + | [[zh:皮埃爾-約瑟夫·普魯東]] | ||
| + | |||
| + | |||
| + | == External == | ||
| + | |||
| + | [http://thetvtopc.com/Criminal_Background_Check background check] | ||
Latest revision as of 10:51, 8 October 2012
Pierre-Joseph Proudhon (1809-1865) blev født i Frankrig. Faderen var bødker, og Pierre Joseph voksede op under trange kår. Han blev uddannet som typograf i Besancon. Her begyndte han at skrive sine første værker og fik et stipendiat, som førte ham til Paris.
I 1841 udgav han sit første betydelige værk Qu'est-ce que la Propriété? (Hvad er ejendom?). Heri gik han ind for ejendomsretten til det, der produceres, men ikke til produktionsmidlerne. Han gik ind for økonomisk lighed og et samfund bygget på fri kontrakt. Dette værk blev af Marx karakteriseret som den første videnskabelige undersøgelse af privatejendommen.
Proudhon arbejdede en tid i Lyon, hvor han kom i kontakt med et hemmeligt samfund af mutualister. Hans samarbejde med dem førte til mange besøg i Paris, hvor han blev en god ven af Bakunin og Herzen. Her traf han også Marx, som i ham så en mulig medsammensvoren. Men deres syn kunne ikke forenes, og forholdet blev ikke bedre, da Proudhon i 1846 udgav Système des contradictions économiques - Philosophie de la misère (De økonomiske modsætninger eller elendighedens filosofi). Her gik Proudhon ind for mutualisme med opløsning af regeringen og oprettelse af et samfund bygget på fri kredit og frit bytte. Hans syn blev stærkt angrebet af Marx i 'Filosofiens elendighed'. proofreading-services.org
I 1847 slog Proudhon sig ned i Paris. Under revolutionen i 1848 agiterede han for retten til arbejde og oprettelsen af en speciel bank baseret på mutualisme. Samme år blev han valgt ind i Nationalforsamlingen, hvilket gav ham en dyb modvilje imod politisk arbejde. I 1849 blev han idømt tre års fængsel for nogle artikler, som angreb præsidenten, Louis Napoleon. Efter løsladelsen arbejdede han som skribent i Brucelles og Paris. Han døde i 1865 i dyb gæld.
Hans bøger er ofte uoverskuelige og uklare, men de fik en stærk indflydelse på anarkismen og anarko-syndikalismen. Proudhon kaldes derfor af mange anarkismens fader.
