Still working to recover. Please don't edit quite yet.

kapitalisme

From Anarchopedia
Jump to: navigation, search

Kapitalisme er defineret som privat ejendomsret til produktionsmidlerne. Dette er dog en ren økonomisk anskuelse. I realiteten forudsætter kapitalisme også, at der er et grundlag for den private ejendomsret til produktionsmidlerne: der må være enighed om, at et menneske har ret til ejendom, eller at der er en udøvende magt ("stat"), som beskytter det enkelte menneskes ret til denne ejendom mod overgreb (bedrageri, tyveri, vold, hærværk o.a.).

Anskuelserne om kapitalisme varierer meget, afhængigt af betragterens politiske overbevisning.

Liberalister, konservative og anarko-kapitalister (højre-anarkister) anser privat ejendom som en forudsætning for samfundets eksistens og som et udtryk for et naturligt menneskeligt forhold til verden og naturressourcerne.

Socialister, kommunister og (venstre-)anarkister betragter derimod privat ejendom enten med skepsis eller med foragt, da disse grupper anser besiddelse af ejendom som en grundlæggende uretfærdig forskelsbehandling, som opretholdes ved favorisering af visse mennesker fra statens side, eller sågar gennem undertrykkelse.

Specielt Karl Marx gjorde sig til fortaler for afskaffelsen af den private ejendomsret til produktionsmidlerne, da han i sine teser antog, at denne del af ejendomsretten grundlæggende medfører udnyttelse og udbytning af arbejderklassen (lønansatte). Det skal dog også understreges, at Marx betragtede "en kapitalist" som "et menneske, som ikke behøver udføre arbejde for at overleve", dvs. et menneske som udelukkende kan overleve på kapitalindkomst eller via ejerskab af f.eks. en fabrik, hvor folk arbejder for vedkommende.

Kapitalismeteoretikeren Michael L. Rothschild har i sin bog, "Bionomics", udtalt, at hvad vi kalder kapitalisme (eller fri markedsøkonomi) er ikke en "-isme", men et naturligt forekommende fænomen. Man behøver med andre ord ikke en ideologi for at opnå, hvad der forekommer én naturligt - uanset om det er indtagelse af føde, kønnet formering eller ejerskab til ting eller territorium. Ud fra denne betragtning er ejerskab således ikke "kun" et fænomen, men en forudsætning for et væsens eller en arts eksistens.

Se også

  • Kapital – Kapitalen, (Das Kapital) som er en bog i fire dele skrevet af tyskeren Karl Marx. Bogen er en kritik af kapitalismen og den daværende samfundsorden.
  • Merværdi
  • Fremmedgørelse

Modsatte synspunkter

  • Liberalisme
  • Socialisme
  • Syndikalisme
  • Kommunisme
  • Anarkisme
  • Merkantilisme

Litteratur Michael L. Rothschild: Bionomics, 1. udgave 1990 ISBN 0805010688

Eksterne henvisninger

   * Liberator.dk