Kollektivistisk anarkisme

Anarkisme

Traditioner Anarko-kommunisme Individualistisk anarkisme Anarko-primitivisme Grøn anarkisme Mutualisme Anarko-syndikalisme Kristen anarkisme Kollektivistisk anarkisme Anarka-feminisme Anarkisme i kulturen Anarkisme og religion Anarkisme og kunst Anarkistiske symboler Anarko-punk Anarkismen i samfundsvidenskaben Anarkistisk økonomi Anarkisme og kapitalisme Anarkisme og marxisme Post-left anarki Relaterede artikler Antifascisme Antimilitarisme De autonome Relevante lister Anarkister Bøger Fællesskaber Koncepter Musikere Organisationer

Anarko-kollektivisme skiller sig ud fra mutualismen ved at den afviser markedet helt. I anarko-kollektivismen er kommunen det helt centrale, og der er ikke nogen der har særlig ret til at bestemme hvad der skal produceres, det er fællesskabet der skal beslutte dette.

Når individet har fået dækket sine behov gives resten videre til fællesskabet. Dermed adskiller anarko-kollektivismen sig også fra anarkistisk kommunisme ved at anarko-kollektivismen går ind for at individet bør modtage efter indsats.

Bakunins teorier

Anarko-kollektivismen har sin oprindelse hos Mikhail Bakunin (1814-1876).

Bakunin kritiserede ekspertstyre, og påpegede at videnskabsmænd ikke altid har evig ret i alt hvad der siges, eftersom videnskaben ofte modbeviser sig selv på flere områder. Eksperter skal således blot være nogle man bør lytte til, men ikke opfattes som ufejlbarligt når eksperter giver råd.

Han kritiserede også religion, og mente at religion nærmest er løgn og bedrag der bruges som et middel til at undertrykke og holde mennesket nede med, specielt under feudalismen hvor kirken havde stor magt.

Bakunin gik også i nogle af hans tekster stærkt imod Marx og statssocialismen. Han mente at ’proletariatets diktatur’ ville ende med arbejderne som slaver, og at disse nye magthavere aldrig frivilligt ville give magten fra sig.

I hans kritik af kapitalismen påpegede Bakunin at kapitalismen er et autoritært system fordi det er et system hvor mennesker bekæmper hinanden istedet for at samarbejde. Han påpegede at arbejderen under kapitalismen er nødt til at vandre fra virksomhed til virksomhed og hver eneste gang underkaste sig dominans fra kapitalisterne, for at kunne tjene til det daglige brød.

Bakunin mente ikke at det var markedsøkonomien der havde skabt velstand for mennesker, men at det var den kollektive produktion. Han gjorde det klart at hvis alle individer arbejdede helt for sig selv, ville samfundet ikke nå langt. Derimod ligger styrken i de mange mennesker der samarbejder i store virksomheder, altså den kollektive produktion, og at det er dette der er vejen til velstand.

Han kritiserede den borgerlige individualisme (liberalisme) ved at forklare at han synes det er ulogisk at det producerede/goderne ikke bliver kollektivt fordelt når selve produktionen/arbejdet foregår kollektivt

Bakunin skelnede mellem det frivilligt at underlægge sig autoritet og påtvungen autoritet, eksempelvis når man underlægger sig frivilligt skomagerens autoritet fordi man tror på at han/hun kan ordne skoene bedre end én selv, så er dette helt fint. Men så snart autoritet bliver påtvunget af andre, er det iorden at individet gør modstand og sætter sig op imod denne form for autoritet, den påtvungne autoritet.

Litteraturhenvisninger

• Bakunin, Mikhail: Autoritet eller selvforvaltning?, 1979, Borgens forlag, Udvalgte skrifter. ISBN 87-418-4821-7