Still working to recover. Please don't edit quite yet.
Difference between revisions of "anarkistisk kommunisme"
| (One intermediate revision by one other user not shown) | |||
| Line 1: | Line 1: | ||
| + | {{anarkisme}} | ||
| + | |||
'''Anarkistisk kommunisme''' eller '''anarko-kommunisme''' er en retning indenfor anarkismen, der kan spores helt tilbage til slutningen af 1700-tallet i Frankrig og England. | '''Anarkistisk kommunisme''' eller '''anarko-kommunisme''' er en retning indenfor anarkismen, der kan spores helt tilbage til slutningen af 1700-tallet i Frankrig og England. | ||
Dens mål er som enhver anden anarkisme ''det stats- og klasseløse samfund''. Den adskiller sig fra andre anarkismer, idet den forestiller sig et samfund, hvor ikke bare [[ejendomsret]]ten til produktionsmidlerne er afskaffet, men også ejendomsretten til ''frugten af ens arbejde''. Dette er helt centralt for den anarkistiske kommunister af tre grunde: | Dens mål er som enhver anden anarkisme ''det stats- og klasseløse samfund''. Den adskiller sig fra andre anarkismer, idet den forestiller sig et samfund, hvor ikke bare [[ejendomsret]]ten til produktionsmidlerne er afskaffet, men også ejendomsretten til ''frugten af ens arbejde''. Dette er helt centralt for den anarkistiske kommunister af tre grunde: | ||
| − | :1. Ejendomsretten er i sig selv ikke en naturlov. Derimod skal enhver have mulighed for at tilfredsstille sine behov - uanset om | + | :1. Ejendomsretten er i sig selv ikke en naturlov. Derimod skal enhver have mulighed for at tilfredsstille sine behov - uanset om høn selv har produceret det eller ej, og om høn har arbejdet eller ej. |
:2. Der er risiko for en ny kapitalakkumulation og dermed skabelse af nye sociale klasser, da det er dem, der har produceret noget brugbart, der bestemmer (alt efter hvad der er i deres interesse) hvem der skal forbruge deres goder. Dermed opnår de en ny økonomisk magt gennem ejendomsretten, hvor de i princippet kan skalte og valte med andres liv. | :2. Der er risiko for en ny kapitalakkumulation og dermed skabelse af nye sociale klasser, da det er dem, der har produceret noget brugbart, der bestemmer (alt efter hvad der er i deres interesse) hvem der skal forbruge deres goder. Dermed opnår de en ny økonomisk magt gennem ejendomsretten, hvor de i princippet kan skalte og valte med andres liv. | ||
| Line 11: | Line 13: | ||
Andre anarkistiske retninger er naturligvis også klar over denne risiko, men vil løse det på andre måder. | Andre anarkistiske retninger er naturligvis også klar over denne risiko, men vil løse det på andre måder. | ||
| − | I [[Proudhon]]s idé om [[mutualisme]] er det ikke muligt at akkumulere værdi, derimod kan producenten kun beholde det (eller have krav på det) af det | + | I [[Proudhon]]s idé om [[mutualisme]] er det ikke muligt at akkumulere værdi, derimod kan producenten kun beholde det (eller have krav på det) af det høn har produceret, der dækker høndes egne behov. Resten gives videre til "fællesskabet". Proudhon skelner nemlig mellem besiddelse og ejendomsret. Besiddelse vil sige at have det, der dækker ens behov. Ejendomsret betyder det at kunne akkumulere værdi udover ens egne behov, hvorved man opnår den økonomiske magt til at bestemme over fordelingen af det producerede. |
Hos Bakunin er fællesskabet eller kommunen helt central ([[kollektivistisk anarkisme]]). Han forestiller sig derfor både en fællesskabelig produktion og et fællesskabeligt forbrug, hvor man fordeler det producerede mellem sig efter behov. Ingen skal have noget naturbestemt privilegie, der giver ham/hende ret til at bestemme over hverken hvad der produceres og hvem der forbruger det. | Hos Bakunin er fællesskabet eller kommunen helt central ([[kollektivistisk anarkisme]]). Han forestiller sig derfor både en fællesskabelig produktion og et fællesskabeligt forbrug, hvor man fordeler det producerede mellem sig efter behov. Ingen skal have noget naturbestemt privilegie, der giver ham/hende ret til at bestemme over hverken hvad der produceres og hvem der forbruger det. | ||
| Line 18: | Line 20: | ||
* [[Anarkisme]] | * [[Anarkisme]] | ||
* [[Kommunisme]] | * [[Kommunisme]] | ||
| + | |||
| + | [[Kategori:Anarkisme]] | ||
Latest revision as of 10:34, 13 April 2009
Anarkisme
 |
|
Traditioner Anarkisme i kulturen Anarkismen i Relaterede artikler Relevante lister |
Anarkistisk kommunisme eller anarko-kommunisme er en retning indenfor anarkismen, der kan spores helt tilbage til slutningen af 1700-tallet i Frankrig og England.
Dens mål er som enhver anden anarkisme det stats- og klasseløse samfund. Den adskiller sig fra andre anarkismer, idet den forestiller sig et samfund, hvor ikke bare ejendomsretten til produktionsmidlerne er afskaffet, men også ejendomsretten til frugten af ens arbejde. Dette er helt centralt for den anarkistiske kommunister af tre grunde:
- 1. Ejendomsretten er i sig selv ikke en naturlov. Derimod skal enhver have mulighed for at tilfredsstille sine behov - uanset om høn selv har produceret det eller ej, og om høn har arbejdet eller ej.
- 2. Der er risiko for en ny kapitalakkumulation og dermed skabelse af nye sociale klasser, da det er dem, der har produceret noget brugbart, der bestemmer (alt efter hvad der er i deres interesse) hvem der skal forbruge deres goder. Dermed opnår de en ny økonomisk magt gennem ejendomsretten, hvor de i princippet kan skalte og valte med andres liv.
- 3. I et samfund produceres intet uafhængigt af andre i samfundet. De, der producerer i én sektor er afhængige af at andre sektorer også fungerer (infrastruktur, fødevarer m.v.) og produktion kan derfor kun ses som et samlet produkt af hele samfundets aktiviteter. Dette opgør med traditionelle værdi-teorier blev udarbejdet af Kropotkin i bl.a. Erobringen af brødet.
Andre anarkistiske retninger er naturligvis også klar over denne risiko, men vil løse det på andre måder.
I Proudhons idé om mutualisme er det ikke muligt at akkumulere værdi, derimod kan producenten kun beholde det (eller have krav på det) af det høn har produceret, der dækker høndes egne behov. Resten gives videre til "fællesskabet". Proudhon skelner nemlig mellem besiddelse og ejendomsret. Besiddelse vil sige at have det, der dækker ens behov. Ejendomsret betyder det at kunne akkumulere værdi udover ens egne behov, hvorved man opnår den økonomiske magt til at bestemme over fordelingen af det producerede.
Hos Bakunin er fællesskabet eller kommunen helt central (kollektivistisk anarkisme). Han forestiller sig derfor både en fællesskabelig produktion og et fællesskabeligt forbrug, hvor man fordeler det producerede mellem sig efter behov. Ingen skal have noget naturbestemt privilegie, der giver ham/hende ret til at bestemme over hverken hvad der produceres og hvem der forbruger det.
