Still working to recover. Please don't edit quite yet.

arbejdsplan

From Anarchopedia
Jump to: navigation, search

Som en arbejdsplan vil jeg (Sunshine) gerne behandle nogle af følgende spørgsmål:

Hvordan skal vi bruge namespacet?[edit]

Et namespace, eller et navnerum, er den mængde tekst som udgør navnet på wiki-siderne. Fx ligger siden "arbejdsplan" (denne side) i det yderste namespace, men siden "MediaWiki:Monobook.css" (en layoutfil) ligger i "MediaWiki"-namespacet under siden "Monobook.css". Af praktiske årsager kan det betale sig at inddele ting, fx bruger Wikipedia et namespace til korrigering af alle dens artikler, sådan at Wikipedia-specifikke arbejdsartikler ikke kolliderer med artikler om fugle og flymaskiner. Samtidig har de ogsaa yderligere namespaces i form af underprojekter som WikiSpecies og WikiBooks, der igen er inddelt sådan at der er et namespace til hver bog. Hvilket namespace skal vi bruge til vores interne arbejde? "Anarchopedia:"? Eller skal vi finde på vores egen?

Siden her er et godt eksempel på noget som muligvis hører hjemme under en diskussionsside.

Hvilken holdning skal vi have til subjektive artikler?[edit]

Et af Wikipedias formål er som måske bekendt at lave verdens største encyclopædi på alle sprog. Det er ikke vores hensigt. Vi vil gerne dække et bestemt emne set fra forskellige historiske, politiske, filosofiske og kulturelle perspektiver, og nogle af os har muligvis også lyst til at være mere subjektive end Wikipedia. Indymedia har egentlig stået over for samme problematik: I hvor stor grad har vi lyst til at dette skal være en objektiv fortolkning, og i hvor stor grad skal det være vores fortolkning (i den forstand at vi tillader teksternes formulering politisk indflydelse)?

Og tilsvarende vigtigt: Hvordan formulerer vi denne stillingtagen?

Prioritet af vigtige artikler[edit]

Vi mangler p.t. en masse vigtige artikler som er essentielle for wikiens forståelse: Hjælp (hurtigguide), wikiens formål o.a.

Linkpolitik[edit]

Jeg (Sunshine) er ikke så interesseret i en egentlig påkrævet måde at skrive på, men jeg vil meget gerne have at vi overholder den samme måde at linke til sider på. Sidernes titler er hvad man kalder "case sensitive", hvilket betyder at der er forskel på store og små bogstaver. Der er derfor forskel på at kalde en artikel "william godwin", "William Godwin" og "William godwin", og det er ikke så meget fordi det skal se rigtigt ud, men fordi det bliver svært at finde og linke til artikler hvis alle ikke kalder dem noget enslydende. Hvis fx en person konsekvent skriver "ArTiKeLnAvN", betyder det ikke kun at vedkommende selv har megasvært ved at linke til sine egne artikler, men at andre også har det.

Kort udkast til politik[edit]

  • Følger såvidt muligt dansk retskrivning:
    • Navne skrives "Jens Hansen" (alle med stort)
    • Titler skrives "Snehvide og de syv små dværge" (kun første bogstav med stort, med mindre der er andre navne i)
    • Almindelige begreber skrives med småt ("begreber", "anarki", "diplomat", "autokrat" osv.)
  • Nå "kategorier" kommer op at køre, skal vi for så vidt muligt prøve at passe artiklerne ind så man kan finde dem
  • Prøve at linke artikler til hinanden, så nogle artikler ikke ligger forgrenede langt ude i ingenmandsland hvor ingen trykker. (Skrækeksempel kunne være hvis man skulle trykke på syv forskellige artikler i træk hvorefter linket til den ottende lå gemt nede i bunden, og ikke var linket til fra nogen andre steder.)

Der er ikke straf til de som ikke husker det, men det betyder i sidste ende mere oprydningsarbejde hvis alle synes at det her er en god ide.

Subprojekter[edit]

Jeg (Sunshine) har til hensigt at kategori-inddele hele anarkistisk debatforums snart 12.000 indlæg.