anarko-syndikalisme

jacket fra aktivist.nu

Hvad er syndikalisme?

Af Strand

Begrebet "syndikalisme" udspringer af den franske udtryk for unionisme eller slet og ret fagforeningsvirksomhed, og den syndikalistiske bevægelses symbol er det rød/sorte flag der indicerer bevægelsens tilhørsforhold og arv til både den "sorte" anarkisme og den røde socialisme. Sagt på en anden måde var syndikalismen et forsøg på en syntese mellem Karl Marx’s (1818-1883) og Pierre Joseph Proudhons (1809-1865) lære, hvor man tog Proudhons stærke uvilje mod staten og al dens væsen og kombinerede den med Marx’s ideer om klassekampen som den eneste farbare vej til befrielsen af proletariatet og arbejderklassen ("Arbejdernes frigørelse må være deres eget værk"). En sådan sammensmeltning har senere fået anarkister til at mene at syndikalismen er intet mindre end den tidlige kommunistiske anarkismes ånd således som den er udtænkt af Pjotr Kropotkin (1842-1921) overført på det industrialiserede samfund.

Hvor anarkismen og syndikalismen er enige i deres modstand mod statstvang og parlamentarisk politik er der imidlertid visse punkter der adskiller de to ideologier. Anarkismen er i grove træk en politisk og humanistisk idé der henvender sig som til alle klasser i samfundet, syndikalismen derimod er traditionelt ene og alene henvendt til arbejderproletariatet og opstiller konkrete forslag til, hvorledes klassekampen skal føres indenfor den faglige sektor - fagforeningen - "syndikatet". Anarkismen gælder i første omgang den enkelte, individet; syndikalismen tager udgangspunkt i arbejdergruppen og fagforeningen. Midler:

De centrale elementer i den syndikalistiske doktrin er bl.a. nødvendigheden af at arbejderklassen må kæmpe for frigørelsen fra udbytningen under kapitalismen med de midler den selv besidder og ikke gennem den forløgne pseudodemokratiske parlamentarisme. Arbejderne skal altså ikke sidde med hænderne i skødet og afvente hvilke initiativer der eventuelt måtte komme fra toppen af fagforeningen, men tage sagen i egen hånd indenfor syndikatet - den lokale sammenslutning af arbejdere. Fundamentet er de organiserede arbejderes solidaritet på den enkelte arbejdsplads hvorigennem der kæmpes efter et princip om den størst mulige spontanitet, hvilket vil gøre det umuligt for arbejdsgiveren at tage de nødvendige forholdsregler. Velkendte midler som obstruktion (arbejd langsomt), boykot, sabotage, direkte aktion, massedemonstrationer og arbejderklassens ultimative våben - generalstrejken, er faktisk syndikalistiske "opfindelser". Disse udenomsparlamentariske pressionsmidler tages i brug til enten at opnå midlertidige forbedringer på arbejdspladsen eller i sidste ende til opnåelse af det endegyldige mål uden brug af politiske såvel som parlamentariske midler. Midler såvel anarkister som syndikalister fundamentalt ser som undergravende for arbejderklassens mål og bestræbelser samt menneskets frigørelse i det hele taget. Mål:

Målet for syndikalismen såvel som anarkismen er ikke politisk, men en social og økonomisk ændring af samfundet, da syndikalisterne i modsætning til de socialdemokratiske fagorganisationer forkaster det repræsentative demokrati bl.a. fordi det blander forskellige klasser sammen i påståede fælles politiske mål. Men forskellige klasser kan umuligt have fælles politiske mål - dette burde være aldeles indlysende - selv for socialdemokrater.

På længere sigt er det syndikalisternes mål at overtage produktionen og gennem de faglige organisationer at skabe et nyt samfund bestående af selvstyrende/ autonome grupper af arbejdere og produktionsenheder hvor man producerer efter evne og nyder efter behov. Frie værksteder og fabrikker vil foruden de rene økonomiske og sociale fordele give den enkelt arbejder arbejdsglæden tilbage igen, hvor den alt for længe har stået i skyggen af de ydre autoriteters profitjagt og repression.

Den spanske anarko-syndikalistorganisation C.N.T fremkom i 1936 med en erklæring der på udmærket vis skærer det ud i pap: "Efter revolutionens voldelige aspekt er afsluttet, erklæres for ophævet: den private ejendom, staten, autoritetsprincippet og som følge heraf klasserne, der opdeler menneskene i udbyttere og udbyttede, undertrykte og undertrykkende."

Sammenholdt med anarkismens idealiserende og abstrakte tanker, opstiller syndikalismen en række konkrete løsningsmodeller og foreslår specifikke samfundsstrukturer , hvori man vil kunne skabe muligheden for gennemførelsen af det libertært socialistiske samfund, og giver i dag ikke kun revolutionære arbejdere men også arbejdsløse, studerende, you name it, værktøjer der gør det muligt effektivt at kæmpe mod såvel den forpulede kapitalisme som staten og enhver anden autoritær institution.

Efter at have læst denne svada kan det være at du har fået lyst til at læse nogle lidt mere kompetente tekster, og her er et par forslag der skulle være til at fremskaffe på biblioteket:

- Bang m.fl.: Fagoppositionens sammenslutning (1910-21). De danske syndikalister. Modtryk 1975 (En af de første forsøg på en samlet fremstilling af "den anden arbejderbevægelses" historie i Danmark. Stærke tendentiøse (kommunistiske) træk.) - Dokumenter til den spanske arbejderklasses og arbejderbevægelses udvikling 1880 til 1976. Den jyske historiker, Modtryk 1977. (Indeholder den før nævnte erklæring fra C.N.T.s kongres 1. maj 1936 + mange andre værdifulde dokumenter vedrørende den spanske borgerkrig) - Petersen, Carl Heinrich: Danske revolutionære. Borgen 1970. (Indeholder program for Fagoppositionens Sammenslutning) - Petersen, Carl Heinrich: Den glemte socialisme. Rhodos 1981 - Petersen, Carl Heinrich: Fra klassekampens slagmark i Norden. Modtryk 1975 - Petersen, Carl Heinrich: Træk af arbejderbevægelsens historie. - Petersen, Carl Heinrich (red.): Christian Christensen og den danske syndikalisme. Antologi. Modtryk 1979 - Sørensen, Curt: Den syndikalistiske ideologi i den danske arbejderbevægelse ca. 1910-21. i "Historie" : jyske samlinger; ny række 8, 3 (s.273-315) 1969 (Handler primært om den danske syndikalistiske ideologi. Den første videnskabelige behandling af den danske syndikalisme.)