Still working to recover. Please don't edit quite yet.
Den eneste og hans ejendom
Max Stirners filosofiske hovedværk udgivet i 1844 i Leipzig. På dansk Den eneste og hans ejendom - oversat til dansk af Axel Garde i 1902 med forord af Georg Brandes og ny-oversat i 1999 af Fritz Wolder på forlaget Helikon.
Contents
Unghegelianismen
Værket udspringer af den ungehegelianske diskussion, der fulgte i kølvandet på filosoffen Hegels død. Hegel havde lavet et filosofisk system, der omfattede og forsøgte at forklare alting på en måde, der gjorde det til idealistisk og nærmest religiøst: Han forklarer hvorledes alting hænger sammen og udvikler sig i det altomfattende begreb "Geist" (ånd). Unghegelianerne ønskede at lave en filosofi, der var praktisk anvendelig, og erstatte det idealistiske begreb "Geist" med noget konkret. Den konkrete erstatning for "ånden" blev "mennesket", og dermed var blev den unghegelianske humanisme skabt.
Den eneste
Der Einzige und sein Eigentum er primært en kritik af unghegelianerne og deres humanisme. Stirner påpeger, at begrebet "mennesket" også er et abstrakt og idealistisk begreb, som aldrig kan blive identisk med de konkrete eksisterende mennesker, der alle er unikke. Stirner fokuserer istedet på hvad han kalder "Der Einzige" (den eneste), som er det unikke individ, og som derfor er et begreb man egentlig ikke kan sige noget som helst om. "Der Einzige" er altså et tomt begreb, som skaber sig selv og giver sig selv mening for sig selv. Dermed minder det om Hegels "Geist" med den forskel at "Geist" er altet - det mest abstrakte begreb - hvorimod Stirners "Einzige" er det direkte modsatte, nemlig det partikulære/individuelle/konkrete.
Egendommen
Udover at skabe/fortolke sig selv skaber Der Einzige også resten af sin verden: i sin omgang med den ydre verden får "der Einzige" et fortroligt forhold til tingene og begreberne, som gør at de ikke længere er fremmede, men genstande, hun/han kan forholde sig praktisk til. Der Einziges 'ejendom' er altså de genstande og begreber, som er blevet til en del af der Einziges verden på denne måde - genstande og begreber, der ikke længere er skræmmende eller uforståelige - det er ikke en 'ejendom' forstået som i "privat ejendomsret".
Eksistentialisme
Der Einzige er naturligvis et menneske, men hun er ikke "Mennesket" - hun kan og skal ikke leve op til nogen definitioner af hvad hun er, men istedet koncentrere sig om hvem hun er. Det samme gælder alle andre egenskaber hun måtte have - nationalitet, køn, etnicitet etc. De er slet og ret egenskaber, som Der Einzige kan tage til sig, gøre til sin egendom og bruge eller smide væk som hun har lyst til. Før Der Einzige er nogen af alle disse ting, er hun nemlig sig selv - et begreb der ikke siger noget som helst, men som hun selv kan fylde ud og skabe. Der Einzige und sein Eigentum kan derfor tolkes som et tidligt eksistentialistisk værk.
