Leonid Tolstoj

Leo Tolstoj (1828-1910) fik takket være sin aristokratiske baggrund i Rusland tidligt anledning til at læse litteratur og filosofi og til at besøge fremmede lande. Han kom tidligt til at læse skrifter af Proudhon og blev inspireret af ham.

Som officer kam han i kontakt med det jævne russiske folk, og hans kontakt til bønderne førte til, at han kom til at betragte denne livsform nær naturen som den mest sande. Hans moralske ideal blev et asketisk og enkelt liv mindst muligt afhængigt af andres arbejde. Som en naturlig følge af sin opfattelse, frasagde han sig sin arv og blev bonde. Hele sit liv hævdede han, at “intellektuelt” arbejde som f.eks. hans litterære produktion ikke var virkeligt arbejde, men måtte være et tillæg til en sådan arbejdsindsats.

Han tog aktivt del i forsøg på at forbedre de sociale forhold især indenfor undervisningssektoren. Et kristent livssyn kom til at præge Tolstoj hele hans liv, selvom det ganske vidst var en rationalistisk, social og konfessionsfri kristendom. Han fordømte kirken, som forvrængte Jesu lære. I bjergprædikenen fandt han grundvolden til sit pacifistiske livssyn: vold skal ikke gengældes med vold. Erfaringer fra tiden som officer og overværelsen af en offentlig henrettelse var indtryk, der gjorde et pacifistisk synspunkt nærliggende. Guillotinen stod derefter for ham som symbolet på den afhumaniserede, effektive stat, der bygger på vold. Eftersom hans religion var fornuftspræget og satte retfærdighed og kærlighed blandt menneskene som mål, er den ikke i modsætning til hans anarkistiske opfattelse, men en del af den.

Selv regnede Tolstoj sig ikke for anarkist. Han mente ikke, at hans ikke-volds-linie kunne indpasses i denne lære. Men i sit angreb på staten og ejendomsretten står han ikke tilbage for nogen anarkist. Derfor blev han talsmand for en ikke-voldelig retning indenfor anarkismen. Selv mente han, at en politisk revolution kun ville ramme stat og ejendomsret udefra, mens en moralsk revolution derimod ville virke indefra og rive grundvoldene for det syge og onde i samfundet bort. Den eneste effektive måde at forandre samfundet på er ved fornuft og endelig ved påvirkning og eksemplets kraft. Passiv modstand - at nægte at adlyde - var Tolstojs stærke våben.