Nihilistisk Teknoanarki 0.2

http://deu.anarchopedia.org/images/8/8a/icon-irc-plenum.png Uddrag fra anarkistisk debatforum af ukendt. Du kan se det originale indlæg på bzby.dk/anarkiforum/view.php?id=9044:

DISCLAIMER: Jeg prøver her at åbne muligheder, ved for en gangs skyld at italesætte nogle anarkistiske ideer. Når man på den måde forsøger at konkretisere, så vil alt ikke komme med. Se ikke dette som et forsøg på at begrænse og sige at det skal være sådan eller at vi ikke kan gå ud over disse forslag. For det er det ikke. Det er bare ét syn på, at sådan kunne et anarkistisk bud på svar til "Spørgsmål til anarkister"(*) være. Hvis du er uenig, så formuler dog din dissens med et argument, der er bedre end: "Du lugter af ost", som strengt taget ikke er et argument. Og hvis du beslutter dig for at besvare dette indlæg, så se nu godt efter om jeg virkeligt har skrevet de ting, som du tillægger mig at have skrevet. Det er trættende i internetdebatter at få at vide at man har skrevet sådan eller sådan, når man ved at det blot handler om, at den der lægger en ordene i munden, enten gør det af ren og skær lyst til at obstruere debatten, eller fordi vedkommende ikke lige gav sig tid til at læse, om der nu også stod det i indlægget, som høn skriver at man har skrevet.

9tWBN3 f85fkalfbc63m7jgd82hk0

6boX4Z fdf043hj93jkfjw845qgtj6fqp

NIHILISTISK TEKNOANARKI

Jeg har svært ved at se noget, som kan overbevise mig om, at der findes noget guddommeligt. Jeg kan ikke se noget, der tyder på, at der er en mening med livet, universet og alting. Ingen kan overfor mig styrke deres argument for nogen sag, ved at henvise til dybereliggende årsager eller mål med tingene. Derfor ved jeg at alle mine værdidomme i sidste ende afhænger af, hvad jeg selv føler. Der findes ingen objektiv moral. Man kan vel kalde dette standpunkt en slags eksistentialistisk nihilisme.

Jeg tror ikke at universet eller naturen har et mål. Jeg ved, at der er anarkister, som ser det som deres mål, at redde livet på Jorden, men jeg må sige, at jeg ikke tror, at de har tænkt tankerne til ende. Uanset om de har, så tror jeg at mit bud er ganske anderledes end deres. Hvis vi vælger primitivisme, så redder vi ikke livet den længst tænkelige eksistens. Så render vi f.eks. rundt som nomader (hvis mennesket skulle eksistere så længe som art), og kan glæde os over alle de pæne sommerfugle og dådyr, når Solen mod slutningen af sin levetid, svulmer op og brænder Jorden væk. Hvis man synes at livet er noget særligt, og vi er jo indtil videre kun sikre på, at det findes på Jorden, så er det da synd, hvis det kun skulle have 4-5 milliarder år mere at eksistere i. Universet har efter alt at dømme, en hel del mere tid at forsætte i bagefter. Der kommer menneskene så ind. Vi kan utvivlsomt udvikle teknologien til; og gennemføre projektet med; at kolonisere andre steder i det nærmest uendelige univers med liv. Dette projekt kan føre til, at livet ikke er dødsdømt, når Jorden bliver brændt op af Solen, men i stedet kan fortsætte i milliarder af år fremover og sikkert i former, som vi endnu ikke har fantasi til at forestille os. Om ikke andet så ville en mulighed for udvandring fra planeten kunne hjælpe til at lette presset på resten af økosystemet (selvom projektet selvfølgelig i indledningsvist kan være en belastning). Problemet med vækst i et lukket system, kan også afhjælpes ved at åbne systemet i stedet for kun at ville begrænse væksten.

Hvis vi stadig gerne vil have en materielt set rig tilværelse og vi også ønsker andre mennesker det samme (og hvem vil ikke helst i et globalt samfund leve med den tryghed det er, at være omgivet af mætte og tilfredse mennesker), så skal vi se på den måde vi producerer på. Man plejer populært at sige, at alle myrer i verden vejer det samme tilsammen som alle mennesker. Myrene har bare været her en hel del længere. Alligevel så ser vi altså ikke omfattende miljøkatastrofer forårsaget af myrene, selv om de har et omfattende samspil med deres omgivelser. Derfor må vi efter min menig omstille vores produktion, så vi bliver stadig bedre til at producere på en måde, så vores affald og spildprodukter fra produktion og livsførelse bliver af en art, der er til gavn for resten af økosystemet i stedet for at være til skade. Der er seriøse folk, der arbejder med at løse disse problemer, men den slags er jo ikke rentabelt i den korte optik som stat og kapital anskuer udviklingen i (frem til næste valg hhv. årsregnskab).

Af alle de ting vi skal have fundet en løsning på, synes jeg dog at afskaffelsen af først sult og så sygdom er de vigtigste projekter.

På længere sigt kunne det være fedt at gøre noget ved hvor længe vi kan leve. Hvis immigration til rummet kombineret med smartere samspil mellem menneskene og resten af naturen kan løse overbefolkningsproblemer, så synes jeg at det ville være fedt, om man kunne give folk mulighed for at leve 500, 1000 eller endnu flere år. Prøv lige at overveje hvor seje fagfolk, kunstnere og videnskabsfolk kunne blive, med århundreders erfaring.

---

Selvfølgelig er der masser at utopi her. Helt ærligt så foreslår jeg jo at afskaffe livets to store uundgåligheder: Døden og skatterne. Men tro mig, jeg påstår ikke at der ikke vil være fejl og ulykker og katastrofer og tragedier og ulykkelig kærlighed i et anarkistisk samfund. Der er visse ting vi bare ikke kan slippe af med.

Jeg har ikke været omkring det hele, men jeg håber på at få et seriøst svar eller måske en brugbar kommentar og en konstruktiv kritik.

NOTE

Spørgsmål til anarkister

• Hvilke kriterier skal være opfyldt, før vi kan tale om, at vi har et anarkistisk samfund?
• Hvordan vil forskellige dagligdags ting være organiseret i et anarkistisk samfund? f.eks.
  • Børneliv
  • Uddannelse
  • Arbejde
  • Produktion
  • Distribution
  • Transport
• Hvad er kriminelt (om noget) i et anarkistisk samfund, og hvordan vil vi håndtere forbrydelser?
• Vil samfundet have et overordnet mål/projekt og hvad kunne det i så fald være?