Difference between revisions of "Nihilistisk Teknoanarki 0.2"

Revision as of 23:02, 3 September 2006

http://deu.anarchopedia.org/images/8/8a/icon-irc-plenum.png Uddrag fra anarkistisk debatforum af ukendt. Du kan se det originale indlæg på bzby.dk/anarkiforum/view.php?id=9044:

DISCLAIMER: Jeg prøver her at åbne muligheder, ved for en gangs skyld at italesætte nogle anarkistiske ideer. Når man på den måde forsøger at konkretisere, så vil alt ikke komme med. Se ikke dette som et forsøg på at begrænse og sige at det skal være sådan eller at vi ikke kan gå ud over disse forslag. For det er det ikke. Det er bare ét syn på, at sådan kunne et anarkistisk bud på svar til "Spørgsmål til anarkister"(*) være. Hvis du er uenig, så formuler dog din dissens med et argument, der er bedre end: "Du lugter af ost", som strengt taget ikke er et argument. Og hvis du beslutter dig for at besvare dette indlæg, så se nu godt efter om jeg virkeligt har skrevet de ting, som du tillægger mig at have skrevet. Det er trættende i internetdebatter at få at vide at man har skrevet sådan eller sådan, når man ved at det blot handler om, at den der lægger en ordene i munden, enten gør det af ren og skær lyst til at obstruere debatten, eller fordi vedkommende ikke lige gav sig tid til at læse, om der nu også stod det i indlægget, som høn skriver at man har skrevet.

For mig har vi anarki, når:

Alle frit kan sige, hvad de mener, og alle har fri adgang til al information. Hvis folk angriber andre fysik for at kritisere ideer, hvor perfid denne kritik end måtte være, så har vi lukket for en af de mest produktive kræfter menneskene er i besiddelse af, hvad fælles anliggender angår. Og hvis der i dele af et samfund findes viden hvortil der ikke er åben for adgang til alle, så er der noget galt med det samfund. Den fri udveksling af viden er yderst produktiv og tilbageholdelse af information, er et forsøg på at skabe et hierarki med dem der har adgang til viden øverst og dem der ikke har adgang nederst.

Ejendomsretten er afskaffet - det gælder både ideen om privat ejendomsret, den om den kollektive ejendomsret og om den brugsretten. Jeg er bare så pissed over at se sultne børn, der kun er adskilt fra kæmpe supermarkeder proppet med mad af ejendomsretten. Eller se folk, der kryber sammen i deres soveposer i ly for sneen, mens butikker og kontorer står tomme om natten. Og når man så ovenikøbet ved længere tids diskussion med proponenter for ejendomsretten, i sidste ende aldrig har fået anden begrundelse for hele ideen om ejendomsret, end den der ligger i at det blot er en afspejling af faktiske magtforhold. Egentligt er det dog sådan, at fordi ejendomsideen er blevet så indgroet en del af de fleste samfund på Jorden, så virker ejendom også den anden vej, og er med til at skabe og perpetuere magtforholdene. Kapitalisternes håndlangere giver kapitalisterne deres fysiske magt, fordi de godtager den magt, der ligger i kapitalisternes store besiddelser. Hvis betjentene og soldaterne indså at de og deres kære sagtens kunne få mad og husly og et godt og frit liv, hvis bare de ophørte med at tro på at kapitalisterne ejer noget som helst. Så kunne den magt, der ligger i besiddelser forhåbentligt forsvinde meget hurtigere.

Produktionen og andre aspekter af livet er organiseret i frie associationer uden hierarki og diskrimination, og der samtidigt er mulighed for at arbejde og leve helt individuelt. Uddybelse: Man kan godt arbejdsmæssigt være organiseret i arbejdet på en virksomhed, fordi det er der en faglige eller samfundsmæssige interesse personligt ligger, men måske vil man hellere være tilknyttet spisning eller bolig med nogle helt andre end sine fagfæller, eller måske vil man endda hellere være alene om sit arbejde eller sin madlavning eller bolig.

Forslag til dagligliv i et anarkistisk samfund:

Produktion/Distribution/Service: Man kan efter min mening ikke definere rigtigt og forkert arbejde i et anarkistisk samfund. Man kan heller ikke have arbejdstvang. Folk der ikke er syge og som ikke engang gider at foregive at være filosoffer, kunstnere eller andet af det, som nogle i dag anser for at være et muligt dække for arbejdsundragelse, vil måske vil være udsat for et vist socialt pres, for at lave et eller andet. Men ingen, selv ikke åbenlyse slackere, der bare æder, skider og sover, kan være tvunget til at arbejde i et frit samfund. Folk skal arbejde af lyst til at medvirke til at få de ting de synes skal fungere til at fungere. Hvis alle synes at renovation, kloakarbejde og elektricitetsproduktion er under deres værdighed, så må vi klare os foruden. Men sådan tror jeg ikke det er. Jeg tror at mange vil føle en faglig stolthed ved at være med til at løse forskellige slags opgaver. Jeg tror også at den interfaglige respekt vil være større i sådan et samfund. Sygeplejesken behøves ikke at misunde lægen at høn får mere løn, for ingen får løn. I stedet er de del af et team, der med hver sin opgave arbejder mod det samme mål - den optimale behandling af patienten. Renovation er beskidt arbejde. Vil det få oplyste mennesker til at grine af renovationsarbejderen? Nej folk vil da være taknemmelige overfor dem, som påtager sig det beskidte arbejde. Måske vil fraværet af den mulighed for at bruge slavearbejde som man f.eks. har under kapitalismen (lønslaveriet), gøre at kreative folk vil komme med helt nye løsninger på problemer, fordi de gerne vil have dem løst, men ikke gider at gøre det på den gammeldags beskidte måde (f.eks. renovation), nu hvor de ikke længere kan 'betale' andre for at gøre det. De opgaver som ikke bliver løst i et anarkistisk samfund, er dem som ingen synes er vigtige nok til at de gider påtage sig dem. Der vil også være brug for mindre arbejdskraft. Dette skyldes blandt andet at mange funktioner vil være overflødige uden ejendomsret. Desuden skal der produceres færre enheder af mange ting, når folk ikke behøves at have en støvsuger og en boremaskine etc. for hver husstand. Og det vil kunne betale sig at lave produkter der holder, når producenterne ikke længere skal kunne sælge folk nyt med få års mellemrum, for at overleve, men i stedet kun kan tjene den valuta det er, at blive beundret af andre for sine faglige kompetencer. Den øgede fritid vil utvivlsomt blive medvirkende til en revolution i kreativitet og uddannelsesniveau, som i sig selv vil hjælpe os til at finde endnu bedre løsninger på nutidens og fremtidens problemer. Selv hvis en stor del af den øgede fritid bliver brugt i bløde møbler foran flimrende skærme, så vil mulighederne for rent faktisk at udleve de ting folk ligger foran TVet og drømmer om, bare ved at rejse sig op og gå ud af døren og komme igang, i længden nok virke ret dragende på de fleste. Og dem der ikke har det sådan, skal da være frie til at blive liggende. Resten vil udleve deres drømme om at dygtiggøre sig i alle mulige ting som idræt, kunst, videnskab, eller gå omkring og bruge fritiden på at nyde produkterne af andres dygtighed (idrætskonkurrencer, udstillinger, koncerter og hvad ved jeg), eller måske bare slappe af i naturen.

Der er ingen uddannelsestvang. Ingen ejendomsret betyder ingen risiko for at stå uden mad og bolig, så længe der er mad og boliger. Ingen kan franarre dig alt, for du ejer ingenting. Hvorfor så tvinge alle til at lære at læse, skrive og regne? Mennesker er som regel nysgerrige og jeg er sikker på at langt langt de fleste ønsker i det mindste at lære at læse på et tidspunkt i deres liv. Boglig uddannelse vil foregå på frie og åbne vilkår. Hvis man kommer for at lære, så forstyrer man næppe andres indlæring, som i dag, hvor uddannelse ofte foregår under tvang. Den der har noget at undervise, underviser for dem der vil lære. Produktionsfaglig uddannelse kan f.eks. foregå ved oplæring hvor man med det samme får fingerene i faget. Folk må selvfølgelig uddanne sig og lære hele livet - det er jo en del af ideen om fri adgang til information. Og uden truslen om at skulle sulte og bo på gaden som straf for at prøve noget helt nyt i sit liv, vil det være langt lettere for folk at skifte fag.

Jeg synes at det er rart at kunne komme vidt omkring i denne verden. Men jeg synes at de transportformer vi har opbygget er barbariske. Fordi de sviner luften og slår en masse ihjel med den nære forurening. Fordi privatbilismen er et helt vanvittigt spild af ressourcer. Fordi det nuværende transportsystem bruger uhensigtsmæssige energiformer. Fordi det er til unødvendig skade for andre arter, når vi gennemskærer alle områder på jorden med bælter af asfalt, som dyrene kun med stor risiko kan krydse. Fordi biler, lastbiler, busser og toge, er en vigtig årsag til at vi ikke kan lade børnene løbe mere frit omkring. Jeg så gerne et transportsystem, der byggede på noget i stil med Rapid Urban Flexible. Jeg så helst højtliggende skinner (monorails), så vi kan få gaderne tilbage og naturligvis det samme i forhold til transport mellem byer så der ikke længere er så alvorligt et sammenstød mellem menneskenes og dyrenes færdsel. Jeg har dog ikke sat mig helt ind i RUF-systemet, så det kan sagtens være at jeg er uenig med mange af deres ideer. Jeg kan f.eks. forestille mig, at det er noget med, at de små vogne, der skal svare til nutidens personbiler, er privatejede - det giver jo ikke mening i et anarkistisk samfund.

Ét bud på nogle mulige fællesprojekter for et anarkistisk samfund under overskriften:

NIHILISTISK TEKNOANARKI

Jeg har svært ved at se noget, som kan overbevise mig om, at der findes noget guddommeligt. Jeg kan ikke se noget, der tyder på, at der er en mening med livet, universet og alting. Ingen kan overfor mig styrke deres argument for nogen sag, ved at henvise til dybereliggende årsager eller mål med tingene. Derfor ved jeg at alle mine værdidomme i sidste ende afhænger af, hvad jeg selv føler. Der findes ingen objektiv moral. Man kan vel kalde dette standpunkt en slags eksistentialistisk nihilisme.

Jeg tror ikke at universet eller naturen har et mål. Jeg ved, at der er anarkister, som ser det som deres mål, at redde livet på Jorden, men jeg må sige, at jeg ikke tror, at de har tænkt tankerne til ende. Uanset om de har, så tror jeg at mit bud er ganske anderledes end deres. Hvis vi vælger primitivisme, så redder vi ikke livet den længst tænkelige eksistens. Så render vi f.eks. rundt som nomader (hvis mennesket skulle eksistere så længe som art), og kan glæde os over alle de pæne sommerfugle og dådyr, når Solen mod slutningen af sin levetid, svulmer op og brænder Jorden væk. Hvis man synes at livet er noget særligt, og vi er jo indtil videre kun sikre på, at det findes på Jorden, så er det da synd, hvis det kun skulle have 4-5 milliarder år mere at eksistere i. Universet har efter alt at dømme, en hel del mere tid at forsætte i bagefter. Der kommer menneskene så ind. Vi kan utvivlsomt udvikle teknologien til; og gennemføre projektet med; at kolonisere andre steder i det nærmest uendelige univers med liv. Dette projekt kan føre til, at livet ikke er dødsdømt, når Jorden bliver brændt op af Solen, men i stedet kan fortsætte i milliarder af år fremover og sikkert i former, som vi endnu ikke har fantasi til at forestille os. Om ikke andet så ville en mulighed for udvandring fra planeten kunne hjælpe til at lette presset på resten af økosystemet (selvom projektet selvfølgelig i indledningsvist kan være en belastning). Problemet med vækst i et lukket system, kan også afhjælpes ved at åbne systemet i stedet for kun at ville begrænse væksten.

Hvis vi stadig gerne vil have en materielt set rig tilværelse og vi også ønsker andre mennesker det samme (og hvem vil ikke helst i et globalt samfund leve med den tryghed det er, at være omgivet af mætte og tilfredse mennesker), så skal vi se på den måde vi producerer på. Man plejer populært at sige, at alle myrer i verden vejer det samme tilsammen som alle mennesker. Myrene har bare været her en hel del længere. Alligevel så ser vi altså ikke omfattende miljøkatastrofer forårsaget af myrene, selv om de har et omfattende samspil med deres omgivelser. Derfor må vi efter min menig omstille vores produktion, så vi bliver stadig bedre til at producere på en måde, så vores affald og spildprodukter fra produktion og livsførelse bliver af en art, der er til gavn for resten af økosystemet i stedet for at være til skade. Der er seriøse folk, der arbejder med at løse disse problemer, men den slags er jo ikke rentabelt i den korte optik som stat og kapital anskuer udviklingen i (frem til næste valg hhv. årsregnskab).

Af alle de ting vi skal have fundet en løsning på, synes jeg dog at afskaffelsen af først sult og så sygdom er de vigtigste projekter.

På længere sigt kunne det være fedt at gøre noget ved hvor længe vi kan leve. Hvis immigration til rummet kombineret med smartere samspil mellem menneskene og resten af naturen kan løse overbefolkningsproblemer, så synes jeg at det ville være fedt, om man kunne give folk mulighed for at leve 500, 1000 eller endnu flere år. Prøv lige at overveje hvor seje fagfolk, kunstnere og videnskabsfolk kunne blive, med århundreders erfaring.

Selvfølgelig er der masser at utopi her. Helt ærligt så foreslår jeg jo at afskaffe livets to store uundgåligheder: Døden og skatterne. Men tro mig, jeg påstår ikke at der ikke vil være fejl og ulykker og katastrofer og tragedier og ulykkelig kærlighed i et anarkistisk samfund. Der er visse ting vi bare ikke kan slippe af med.

Jeg har ikke været omkring det hele, men jeg håber på at få et seriøst svar eller måske en brugbar kommentar og en konstruktiv kritik.

NOTE

(*)Spørgsmål til anarkister:

Hvilke kriterier skal være opfyldt, før vi kan tale om, at vi har et anarkistisk samfund?

Hvordan vil forskellige dagligdags ting være organiseret i et anarkistisk samfund? f.eks. Børneliv Uddannelse Arbejde Produktion Distribution Transport

Hvad er kriminelt (om noget) i et anarkistisk samfund, og hvordan vil vi håndtere forbrydelser?

Vil samfundet have et overordnet mål/projekt og hvad kunne det i så fald være?