Difference between revisions of "William Godwin"

Revision as of 22:17, 21 March 2006

William Godwin (1756-1836) udgav i 1793 Enquiry Concerning Political Justice - det første mere omfattende og grundige anarkistiske programskrift. Godwins hovedværk omfatter alle de væsentlige træk ved den anarkistiske doktrine: modstand mod regering af enhver type, et decentraliceret samfund, frivillig deling af materielle goder, propaganda uafhængig af politiske mål og partier.

Godwin er en libertarianer, som står udenfor den historiske anarkistiske bevægelse. Han har ikke dannet nogen skole eller retning, fordi han levede før der var tale om nogen egentlig anarkistisk idéstrømning og bevægelse. Godwins hovedværk blev udgangspunkt for små grupper, som sympatiserede med dets tanker, men dette tilløb til en slags anarkistbevægelse blev hurtigt kvalt i den påfølgende reaktionsperiode.

For Godwin er miljø vigtigere end arv, og han anser uddannelse som nøglen til frigørelse. De eneste kriterier, vi har for handling, er de urokkelige sandheder, som vi med fornuftens hjælp før eller siden vil finde frem til. Godwin ønsker et naturligt, egalitært samfund istedet for en kunstigtregerende stat. I mod sætning til flere andre så han maskinen som en frigører, og han regnede med, at arbejdsdagen i et egalitert samfund uden luksus ville kunne reduceres til en halv time!

Han var en af de første engelsk-skrivende forfattere der anerkendte truslen i statskontrolleret uddannelse, og beskrev samtidig kvaliteterne ved en alternativ, fri uddannelse. Hans uddannelsesmæssige tankekang udmærkede sig efter:

• En respekt for barnets autonomi, hvilket udelukkede enhver form for tvang (coercion).
• En pædagogik der respekterede dette og søgte at opbygge barnets egen motivation og initiativer.
• En bekymring for barnets kapacitet til at modstå en ideologi overført igennem skolen.

Han vandt en del berømmelse (og noget berygtethed) omkring den franske revolution igennem sit filosofiske arbejde (mest for An Enquiry Concerning Political Justice fra 1793) og hans noveller (specielt The Adventures of Caleb Williams fra 1794).

Godwin var søn af en fri kirkelig præst, og blev selv uddannet til præst ved Hoxton College. Selvom han snart blev ateist, var han dog hele sit liv præget af moralske holdninger. En direkte stærk påvirkning fra Godwin finder vi hos hans svigersøn P.B. Shelley Digtcyklusserne Queen mab, The Revolt of Islam, og Promotheus Unbound er versificerede udgaver af Political Justice. Gennem Robert Owen øvede Godwin også en indirekte indflydelse på den tidlige engelske fagbevægelse?. Det er også muligt, at Marx har fået idéen om, at "staten dør bort" gennem den tidligere engelske økonom William Thompson, som var på virket af Godwin

Gradvist blev han mere og mere glemt - selvom han fortsatte med at skrive. Efter Mary Wollstonecrafts død giftede Godwin sig igen, denne gang med Mary Jone Clairmont, en nabo. Sammen oprettede de et ungdomsbibliotek i Hanway Street i 1805. De producerede en serie pionerende børnebøger - nogle af Godwin, mange af andre forfattere og alle udgivet i butikken i Hanway Street. Senere skulle de flytte deres forretning til Holborn, men kom løbende i økonomiske problemer, og gælden steg. Han døde i 1836 og blev efter hans eget ønske begravet ved siden af Mary Wollstonecraft.

I 1890'erne fik Godwins hoved værk en renaissance, hvilket man kan mærke i værker som William Morris' News from Nowhere, George Bernhard Shaws Back to Methusalem, Oscar Wildes Soul of Man under Socialism og H.G. Wells' Men Like God. Kropotkin genkendte til sin store forbavselse mange af sine idéer i Godwins tidligere værker. Blandt senere anarkistiske teoretikere mærker man påvirkningen fra Godwin hos Herbert Read, George Woodcock og Alex Comfort og ligeledes hos den mere vanskeligt klassificerbare George Orwell.

I dag er han muligvis bedst husket som ægtemanden til Mary Wollstonecraft (som skrev den feministiske klassiker Vindication of the Rights of Woman fra 1792), far til Mary Shelley (forfatteren af Frankenstein fra 1818) og svigerfar til poeten Percy Bysshe Shelley (som blev påvirket af hans radikale liberalisme).

Godwins tekster:

• Om politisk retfærdighed - uddrag af 'Enquiry' oversat til dansk.
• Anarchy Archives: http://dwardmac.pitzer.edu/Anarchist_Archives/godwin/GodwinCW.html