Difference between revisions of "Errico Malatesta"

Latest revision as of 13:21, 7 November 2008

Errico Malatesta (1853-1932) viede ca. 60 år af sit liv til den anarkistiske bevægelse. Næsten halvdelen af sit liv var han tvunget til at leve i eksil udenfor sit hjemland Italien. Til trods for at han aldrig blev idømt mere end 7 måneders straf, tilbragte han ialt mere end ti år i fængsel. Her må man sige, myndighederne har udnyttet begrebet varetægtsfængsling fuldt ud! Hertil kommer de sidste 6 år af hans liv, hvor fascisterne holdt ham i regulær husarrest.

Malatesta begyndte at studere medicin, men allerede som 17-årig blev han udvist fra universitetet i Napoli for politisk aktivitet. Dengang var han republikaner, men i 1871 blev han socialist og meldte sig ind i Internationale. Året efter mødte han Bakunin for første gang, hvilket førte til, at han begyndte at arbejde for den libertære socialisme.

Efter den bratte afslutning på hans akademiske karriere, uddannede Malatesta sig til mekaniker og elektriker. Han var en arbejder blandt arbejderne og accepterede ingen stilling som betalt politiker eller betalt funktionær i nogen partiorganisation. Malatesta troede ikke på en historisk nødvendighed. For ham var propaganda og direkte aktion det vigtigste. Han var redaktør på mange anarkistiske tidsskrifter og aviser. Den største af dem, dagbladet Umanità Nova, som blev udgivet i 1920-22, havde på et tidspunkt et oplag på 50.000. Malatesta organiserede og deltog i oprør og arbejdsopstande. Han deltog ved mange internationale sammenhænge, bl.a. var han en af hovedtalerne på den Internationale Anarkistiske Kongres i Amsterdam 1907.

Malatestas bidrag til anarkistisk teori og praksis har haft stor betydning for bevægelsen. Sammen med to andre italienske anarkister udarbejdede han i 1876 den anarkistiske kommunisme. I modsætning til den kollektivistiske anarkisme, tilknyttet Bakunin, hvor hele arbejdets afkast tilfalder de arbejdende, er hovedidéen i den anarkistiske kommunisme, at arbejdets afkast står til rådighed for alle efter deres behov. På en kongres samme år blev et forslag fremsat om at vedtage den anarkistiske kommunisme. Kongressen var sammenkaldt i Firenze, men da politiet begyndte at arrestere deltagerne, blev den, med politiet i hælene, flyttet til Tosi. Da politiet på ny meldte sin ankomst, måtte kongressen afsluttes dybt inde i en stor skov. Men den anarkistiske kommunisme blev vedtaget! Senere blev dette princip vedtaget på Jurakongressen i 1880 og snart almindeligt godkendt blandt anarkister.

I mange år levede Malatesta i landflygtighed i England. Her skrev han i 1891 bogen 'Anarchy' (Anarki).