Still working to recover. Please don't edit quite yet.
Difference between revisions of "aktivisme og konflikt"
(→2007) |
(→1986) |
||
(One intermediate revision by one other user not shown) | |||
Line 22: | Line 22: | ||
'''September''' | '''September''' | ||
Ryesgade barrikeres af op mod 1500 BZ'ere og der opstår kortere kampe mellem dem og politiet. Der bliver kastet med molotow cocktails, sten og skudt med slangebøsser efter politiet. Dette bliver starten på en ni dage lang stillingskrig hvor politi BZ'ere nedstirrer hinanden indtil BZ'erne vælger at forlade området. | Ryesgade barrikeres af op mod 1500 BZ'ere og der opstår kortere kampe mellem dem og politiet. Der bliver kastet med molotow cocktails, sten og skudt med slangebøsser efter politiet. Dette bliver starten på en ni dage lang stillingskrig hvor politi BZ'ere nedstirrer hinanden indtil BZ'erne vælger at forlade området. | ||
+ | |||
+ | [http://www.youtube.com/watch?v=bZZmwKJz5JM BZ'AT - Ni dage bag barrikaderne film] | ||
== 1992 == | == 1992 == |
Latest revision as of 22:46, 1 March 2014
Contents
Nyere Aktivistisk Historie[edit]
Her følger en ukomplet, men forhåbentlig beskrivende aktivistisk historie siden 2. Verdenskrig. Formålet er at lave en udførlig database der så godt som muligt beskriver de hvordan det er gået for de anarkistiske aktivistiske kampe historisk set og som kan bruges til at analysere de konkrete styrkeforhold der har været i de konkrete bevægelser og hos politiet. Hvad der følger er derfor en kronologisk kort beskrivelse af de aktivistiske handlinger.
Listen bør derfor primært handle om ting fra Danmark og danske styrkeforhold men til større europæiske protester eller protester der har været så spektakulære at give genlyd i danske aktivist-kredse kan også skrives ind. Som eksempel bør X-dagsprotesterne da Irakkrigen brød ud kun dækkes fra dansk optik hvorimod topmøder som EU-topmødet i Göteborg, G8 i Genoa eller tyskland kan have sin berettigelse i listen.
Datoer i parantes betyder at datoen er gætværk fordi de nyhedsartikler jeg bruger som kilder ikke er præcise. Det er derfor oftest artiklens dato frem for den dato begivenheden er fra.
1970[edit]
September: Verdensbanken afholder topmøde i københavn. Dette fører til omfattende protester, kampe og konfrontationer mellem politi og demonstranter. Der bliver anvendt slangebøsser, molotow cocktails (ganske vist kun få gange)
1980[edit]
27. April - 3. Maj Slaget om byggeren. En beboerskabt byggelegeplads på Nørrebro ryddes af politi. Natten efter genopfører aktivister og beboere den igen. Den lever nogle dage før den igen ryddes d. 3. Maj. Der blev kastet med ting. Politiet brugte stave, anholdt og varetægtsfængslede folk (ret gerne dette hvis i ved hvor mange osv).
- Artikel hos Autonom Infoservice
- Københavns biblioteker - Erfaringer fra byggeren
- Københavns biblioteker - Uro - 25 års gadekamp
1986[edit]
September Ryesgade barrikeres af op mod 1500 BZ'ere og der opstår kortere kampe mellem dem og politiet. Der bliver kastet med molotow cocktails, sten og skudt med slangebøsser efter politiet. Dette bliver starten på en ni dage lang stillingskrig hvor politi BZ'ere nedstirrer hinanden indtil BZ'erne vælger at forlade området.
BZ'AT - Ni dage bag barrikaderne film
1992[edit]
Danske og svenske antifascister blokerer den nazistiske kongehyldest i Lund. Politiet vælger ikke at angribe blokaden der består af næsten 5.000 mennesker.
1993[edit]
18. Maj Efter unionsafstemningen opstår der voldsomme gadekampe der kulminerer da politiet affyrer 113 skarpe skud i luften og ind i folkemængden og sårer 14 mennesker.
2001[edit]
5. Februar Et par hundrede demonstranter minder den 15 årige norske antiracist der blev stukket ihjel af nynazister. Demoen er arrangeret af AntiRacistisk Netværk.
X. Februar
Demonstration mod Novo Nordisk og Lundbeck der nægtede sydafrika at producere kopimedicin til bekæmpelse af HIV. Demoen får medieomtale i TV og der ses spontane protester verden over. Medicinalselskaberne opgiver hurtigt at forfølge deres patent.
26. marts
25 aktivister fra initiativet 'Intet menneske er illegalt' anholdes da de spærrer Christiansborg af med pigtråd i protest mod Schengens oprustning af grænserne mellem Europa og resten af verden.
30-31. marts
FAF arrangerer møde og protester mod Dansk Folkepartis Ungdoms landsmøde i Odense. Der bliver til en mindre demo (50 mennesker) og en række små mere eller mindre vellykkede stik-aktioner.
16. april
SUF (Socialistisk UngdomsFront) stiftes som en sammenlægning mellem REBEL og Enhedslistens Ungdomsnetværk. Rød ungdom vil ikke rigtig være med.
21. April
Demonstration mod EU's finansministertopmøde i Malmö. Omkring 1.500 deltager. Der bliver kaster med lidt æg og sprøjtet en smule med en medbragt pulverslukker hvorefter politiet vælger at anholde den radikale blok. 266 demonstranter anholdes. Adskillige kommer til skade.
1. maj
Ca 600 deltager i en antikapitalistisk 1. maj mod markedsdiktatur. Om aftenen er der gadefest i Baldersgade hvor festen ender med lidt tilt, infights og en smule hærværk. Ubekræftet: Lidt politivold ved technofesten i fælledparken.
6. maj
Nazisten og brevbombesenderen Thomas Nakaba stikkes ned. En person fra 'det autonome miljø' anholdes efterfølgende men frikendes senere.
12. maj Omkring 100 demonstranter punker den til anti-melodigranprix med punkmusik i fælledparken.
14. maj
Sidste sangaften i Nørresundby. Nazisterne bliver smidt ud af deres hus da medieomtalen får en udenlandsk ejer til at indse at han ikke vil eje en nazistisk kommandocentral.
16. maj
Sangaften foran DNSB-huset i greve. Successen bider sig ikke fast.
7. juni
Politiet stormer ungdomshuset. Der bliver kastet et par flasker efter dem. 4 anholdes. Argumentet for ransagningen er en jagt på en grafittimaler, men aktivister spekulerer i at politiet vil have et kig ind i huset op til Göteborgs protesterne.
X juni
Ca 150 demonstrerer i protest mod politiets razzia i ungdomshuset. Demonstrationen forlader ruten på Nørrebro og leger gemmeleg i Assistenskirkegården.
- Hukommelsen
10. Juni
Pia Kjærsgaard forlader et danskhedsarrangement for mindretallet i Flensborg da hun føler sig 'generet' af lokale antifascister.
14-16. Juni EU topmødet i Göteborg
Det svenske by Göteborg danner rammen om kampe mellem politi og demonstranter. Begivenhederne tager fart da politiet omringer og angriber aktivisters møde og soveskole Hvitfeldtska gymnasiet og anholder omkring 450 mennesker torsdag d. 14. Juni før de første demonstrationer er gået i gang. Dagen efter byder på to voldsomme gadekampe, en smadret forretningsgade, to skudte demonstranter og en skudt journalist. Omkring 20 betjente kom til skade og 1.150 demonstranter blev anholdt.
20-22. juli. G8-topmøde i Genoa
Genoa danner rammen om hvad der af pressen bliver kaldt de voldsommeste uroligheder i Vesteuropa siden Anden Verdenskrig. Det er nok ikke tilfældet, men det går hårdt for sig når 250.000 demonstranter mødes og demonstrerer mod G8. Demonstranter går forskellige ruter for at blokere og angribe G8 topmødet, men de mødes hurtigt af politivold og tåregas. Det udvikler sig hurtigt til hårde gadekampe. Aktivisterne kaster sten og enkelte molo'er her. Politiet skyder tåregas, slår med knipler og sårer hundredevis af demonstranter. Demonstranternes tilholdssteder og mediecenter raides. En enkelt demonstrant bliver skudt i hovedet og dør øjeblikkeligt. Heller ikke ved dette topmøde kom demonstranterne tæt på at stoppe topmødet.
23. juli.
En lille uges BZ-by arrangement i svendborg kulminerer med at 50-100 lokale unge fra en havnefest angriber det BZ'atte hus med sten og flasker og politiet efterfølgende rydder det. 35 bliver anholdt.
(1.) August
Maskerede mænd trænger ind i kollektivet Bunzen i Baldersgade og sender 3 på hospitalet. Man finder ikke ud af hvem der gjorde det og om det var politisk.
(5.) august
2 nazister anholdes i Hillerød efter en lille og uanmeldt Hessmarch. Der bliver ingen modmarkeringer.
18. august
Den kortlivede gruppe No-Kay demonstrerer i odense mod de 'fremmedes kvindesyn' men blokeres af lokale antifascister. Der er ca 25 no-kay'er og et lignende antal antifascister.
24. august
En patruljevogn overfaldes af unge 2.G'ere på Nørrebro og en betjent såres. Bolitiet beslutter at enhver politiforretning i bydelen skal følges af mindst en gruppevogn med kampklare betjente. Det er uvist hvor lang tid dette urealistiske beredskab varer men i ugerne efter er det kun gruppevogne der kører rundt.
(30.) august.
Studerende strejkede og demonstrerede mod nedskæringer i københavn. Demonstranterne var hovedsageligt gymnasieelever.
11. september
Noget med et par rutefly og et par højhuse.
(<27.) september
Demonstrationer mod israelsk terror.
(<30.) september
De nye ejere af ungdomshuset afholder gudstjeneste i deres menighedshus på Griffenfeldsgade på Nørrebro. Den bliver dog forstyrret af tilhørere fra ungdomshuset der smider skrald rundt omkring og vælter tingene i salen. Lidt senere omringer politiet ungdomshuset og indleder en stillingskrig. Undskyldningen for razziaen er at politiet leder efter nogle ting faderhuset siger blev stjålet under tumulten i frikirken. Efter nogle timers nervekrig vælger aktivisterne at lade politiet gennemføre deres razzia uden kamp og de fleste bliver anholdt.
(4.) oktober
Første fredsdemonstration mod USAs krig i afghanistan.
(7.) oktober
Ca 500-1.000 demonstrerer mod krigen USA netop satte i gang i Afghanistan.
(10.) oktober
100 efterskoleelever demonstrerer mod krigen.
(13.) oktober
Et par hundrede demonstrerer i København mod krigen i Afghanistan på den internationalt aftalte aktionsdag.
(19.) november
Politiet stormer Bumzen i Baldersgade. Det handler vist nok ikke om noget aktivistisk.
(22.) november
Kunstnerstudenter laver bannerdrop mod højredrejningen.
(23.) november
Ungdomshuset får rettens ord på at der skal en fogedretsag til før de kan sættes ud af huset. Den lange retsag går i gang og ungdomshuset vinder tid.
(9.) december
I anledningen af årsdagen for knivdrabet på en ung naziskin forenes den svenske nazibevægelse omkring Salemmarchen. Næsten 1000 nazister er på gaden i stockholmforstaden Salem. Dette er den største nazidemonstration i sverige siden krigen. En antiracistisk demonstration på nogenlunde samme størrelse demonstrærer tidligere på dagen. Kun få danskere deltagere og der er ingen bustransport.
X december i juleferien
2-300 demonstrerer mod faderhusets overtagelse af ungdomshuset i en farverig demonstration. Der kastes snebolde efter politiet men ingen anholdes.
31. december Faderhuset indtager ungdomshuset og smider en enlig aktivist ud. Aktivister generobrer dog hurtigt huset og smider de kristne korporligt ud. Enkelte faderhus'ere får nogle knubs med på vejen. Ingen bliver anholdt selvom politiet er på pletten.
2002[edit]
(20.)januar Statsminister Anders Fogh Rasmussen får et æg i hovedet. To anholdes uger senere. En idømmes 14 dages fængsel.
8. februar Ansporet af virksomheder og medier markerer tusindvis af mennesker "Fredag mod Fremmedfrygt" på Rådhuspladsen.
(17.) februar Jyder Mod Overflødige Motorveje sætter sig i et træ.
(24.) februar
Det Blå Hus på Åboulevarden bliver BZ'at af en gruppe der kalder sig BZ'ningen. Dette bliver starten på en BZ-maraton hvor huset bliver BZ'at og ryddet 7-9 gange før politiet giver op og lader BZ'erne beholde deres hus.
26. Februar Med EU-topmødet i horisonten bliver straframmen for gadeuorden tredoblet.
2007[edit]
1. Marts Kl 7:00: Ungdomshuset ryddes af politi og militær der firer sig ned på taget fra helikopter og bryder gennem murene fra en container. Dette udløser i løbet af få timer voldsomme gadekampe på Nørrebro, aktioner og trafikblokader i det meste af byen. Kl 17:00: En demonstration bevæger sig fra Blågårds Plads op mod ungdomshuset. Der kastes sten efter politiet der forsøger at spærre vejen. En knibetangsmanøvre anholder 36 demonstranter og tilfældige tilskuere fra demonstrationens forende. Efter det spredes flokken og urolighederne decentraliseres i løbet af aftenen.
- Samme aften er der en demonstration fra Rådhuspladsen til Folkets Park. Dette bliver startskuddet til de såkaldte torsdagsdemoer, som fra denne dag foregår hver torsdag i mere end 70 uger, indtil der endelig indgås en aftale med kommunen om et nyt ungdomshus.
2008[edit]
2009[edit]
12. december Kl. 12 starter den store, folkelige demonstration fra Christiansborg Slotsplads til Bella Center. Det er en af de største demonstrationer i nyere tid og tæller ca. 100.000 deltagende. Demonstrationen går ad Knippelsbro ud gennem Christianshavn, men kort efter Christmas Møllers Plads foretager politiet en knibetangsmanøvre, hvor ca. 1000 mennesker fra demonstrationens bagtrop spærres inde og tilbageholdes administrativt. Efterfølgende rejses der kun tiltale mod en lille håndfuld.