|
|
| (6 intermediate revisions by 6 users not shown) |
| Line 1: |
Line 1: |
| − | '''Max Stirner''' (1806-56) var et pseudonym for Johan Kaspar Schmidt, en fattig tysk lærer.
| + | Very nice site! |
| − | | + | |
| − | Stirner udviklede i sit hovedværk en konsekvent [[individualisme]]. Han fornægter alle institutioner og absolutter og forklarer tilværelsen ud fra det enkelte jeg. Mennesket, menneskeheden, ret, pligt og andre almensbegreber er for Stirner bare tomme ord, spøgelser. Hvis alle realiserede sin egen vilje og sin magt - sig selv - ville dette medføre et mere [[egalitet|egalitært]] samfund end vort autoritære og anti-individualistiske. Stirners [[egoisme]] og individualisme bliver ofte forstørret på trods af hans sociale og [[socialisme|socialistiske]] holdninger. Men Stirners mål var samfundsmæssig revolution. Han ønskede en sammenslutning af egoister, en fri gruppe, som arbejder for sine egne mål, og ikke forvandler sig til organisation, til stat. Hans metode var individuel og kollektiv ulydighed imod magthaverne og det bestående. Den frivillige gruppedannelse efter de til enhver tid øjeblikkelige behov skulle skabe grundlag for et virkelig frit liv i modsætning til det liv, som kontrolleres af ejendommens og magtens monopolister.
| + | |
| − | | + | |
| − | Stirner var [[venstrehegelianer]] og deltog i gruppen Die Freien (de frie). De ledende i denne kreds, som havde sine sammenkomster i Hippels vinstue i Berlins Friedrichstraße, var brødrende [[Bruno Bauer|Bruno]] og [[Edgar Bauer]]. Af og til deltog [[Karl Marx|Marx]] og [[Friedrich Engels|Engels]] også i disse sammenkomster. Marx karakteriserede Stirner ganske godt således: “Mens de øvrige skreg ‘Ned med kongerne!’ tilføjede Stirner ‘Ned med lovene også!’”
| + | |
| − | | + | |
| − | Efter Stirner udgav sit hovedværk, mistede han sin stilling som lærer ved Madamme Groupius akademi for unge damer. Senere levede han af at være oversætter. Det var lige så vanskeligt at leve af den gang som nu, og to gange sad han i gældsfængsel. De sidste år levede han på stadig flugt fra sine kreditorer. Han døde ensom og næsten glemt i Berlin i 1856. Men ikke helt glemt. Hos [[Mikhail Bakunin|Bakunin]] kan vi spore en hvis påvirkning fra Stirner. I 1890’erne blev Stirner "genopdaget" af digteren [[John Henry Mackay]], og dette førte til en fornyet interesse for hans idéer.
| + | |
| − | | + | |
| − | Stirners hovedværk er [[Der Einzige und sein Eigentum]] (den eneste og hans ejendom), som blev udgivet i 1844. Værket blev oversat og udgivet på dansk af [http://da.wikipedia.org/wiki/Georg_Brandes Georg Brandes] i 1902, uden at det dog fik den store indflydelse i Danmark. Det blev der lavet om på, da Fritz Wolder udgav sin nye og komplette oversættelse af 'Den eneste og hans egendom' på forlaget Helikon i 1999.
| + | |
| − | | + | |
| − | ==Læs mere om Stirner og hans filosofi på internettet==
| + | |
| − | * 'Der Einzige und sein Eigenthum': http://www.lsr-projekt.de/msee.html
| + | |
| − | * Stirners "mindre tekster": http://www.nonserviam.com/egoistarchive/german/index.html
| + | |
| − | * 'Den eneste og hans egendom' på svensk: http://www.df.lth.se/~triad/stirner/
| + | |
| − | * Svein Olav Nybergs omfattende Stirner-side: http://nonserviam.com/stirner/index.html
| + | |
| − | * En filosofi-afhandling om Stirners 'Ego': http://vhs.frac.dk/stirner.htm
| + | |
