Mikhail Bakunin - Revision history

Willardwitt at 08:45, 12 October 2012

2012-10-12T08:45:51Z

86.52.189.150 at 15:06, 2 September 2006

2006-09-02T15:06:57Z

Doodle at 10:29, 17 April 2006

2006-04-17T10:29:20Z

Doodle at 23:39, 21 March 2006

2006-03-21T23:39:26Z

Doodle at 23:38, 21 March 2006

2006-03-21T23:38:23Z

New page

'''Mikail Bakunin''' (1814-1876) var den ældste søn i en russisk godsejerfamillie. Som ung var han officer, indtil han gik igang med at studere tysk filosofi i Moskva. Han tilhørte først de ortodokse hegelianere, men efter sin ankomst til Tyskland i 1840 tilsluttede han sig [[venstrehegelianer]]ne.

I Tyskland traf han Weitling, og dette ledte ham fra oprør i teori til oprør i praksis. Bakunin kom snart til Paris, hvor han traf både [[Proudhon]] og [[Marx]]. I Paris arbejdede han først og fremmest for den slaviske [[nationalisme]]s sag, som optog ham meget på den tid. I 1847 blev han udvist fra landet på grund af en tale imod tzaren. I de næste par år deltog han aktivt i opstandene i Paris, Prag og Dresden. Opstanden i Dresden, hvor han kæmpede på barrikaderne sammen med Richard Wagner, førte til, at han i 1850 blev arresteret og dømt til døden i Sachsen. I stedet blev han udleveret til Østrig. Der blev han igen dømt til døden, men sad i fængsel lænket til væggen i elleve måneder, indtil han blev udleveret til tzaren. I Rusland sad han fængslet, indtil han i 1857 blev deporteret til Sibirien. Han flygtede fra Sibirien i 1861 og kom via Japan og USA til London. Her traf han sin gamle ven Herzen, og arbejdede sammen med ham i tidsskriftet The Bell (Klokken), indtil uoverensstemmelserne imellem dem blev for store. I london mødte han atter Marx. Under opstanden i Polen i 1863 forsøgte han at skabe en slavisk støt�te�aktion. Dette mislykkedes, og han slog sig ned i Italien.

Efter han havde dannet et internationalt broderskabsforbund, udvik�lede hans syn sig lidt efter lidt til at blive mere anarkistisk. I 1868 trådte Bakunin ind i den [[første Internationale]]. Oprindelig arbejdede han for en sammenslutning imellem Internationalen og 'Liga for fred og frihed' - en bor�ger�lig-demokratisk organisation. Da dette mislykkedes, dannede han 'Den internationale alliance for sociali�stisk demokrati' og anmodede om optagelse for denne. Dette blev afslået. På Internationa�len i Basel i 1869 fremlagde Bakunin et forslag om at afskaffe arveretten imens Marx fremlagde et forslag om en progres�siv arveafgift. Bakunin fik flertallet med sig, og en skarp fraktionsstrid fulgte. Den romanske føde�ra�tion af In�terna�tionalen blev splittet efter skarpe angreb på Bakunin fra generalrådet, men flertallet fulgte Ba�kunin. En konfe�rence i London i september 1871 drejede sig om ham. Den vedtog, at politisk arbejde var en del af Internatio�nalens opgave. Den “[[marxistisk]]e” del af den romanske føderation blev anerkendt, og Ba�kunin og hans folk konstituerede sig som [[Juraføderationen]]. I Haag september 1872 vedtog Internationalen efter dygtig fraktionsvirksomhed fra Marx at ekskludere Bakunin. Han oprettede sin egen anarkistiske Interna�tio�nale, som holdt sig til efter hans død i 1876.

Bakunin er den store revolutionsmager indenfor [[anarkisme]]n, men resulta�terne sva�rede desværre ikke altid til den indsats, han ydede. Hans ideal var en [[kollektiv økonomi]] baseret på selvsty�rende enheder. Som midler ville han bruge væbnet opstand og [[generalstrejke]], der skulle knuse statens herre�dømme. Bakunin var mere optaget af at skabe revolutioner end af at skrive bøger. De ting, han har skrevet, er derfor fragmentariske og ofte uden afslutning.

@@ Line 4: / Line 4: @@
 I Tyskland traf han Weitling, og dette ledte ham fra oprør i teori til oprør i praksis. Bakunin kom snart til Paris, hvor han traf både [[Pierre-Joseph Proudhon|Proudhon]] og [[Karl Marx|Marx]]. I Paris arbejdede han først og fremmest for den slaviske [[nationalisme]]s sag, som optog ham meget på den tid. I 1847 blev han udvist fra landet på grund af en tale imod tzaren. I de næste par år deltog han aktivt i opstandene i Paris, Prag og Dresden. Opstanden i Dresden, hvor han kæmpede på barrikaderne sammen med Richard Wagner, førte til, at han i 1850 blev arresteret og dømt til døden i Sachsen. I stedet blev han udleveret til Østrig. Der blev han igen dømt til døden, men sad i fængsel lænket til væggen i elleve måneder, indtil han blev udleveret til tzaren. I Rusland sad han fængslet, indtil han i 1857 blev deporteret til Sibirien. Han flygtede fra Sibirien i 1861 og kom via Japan og USA til London. Her traf han sin gamle ven Herzen, og arbejdede sammen med ham i tidsskriftet The Bell (Klokken), indtil uoverensstemmelserne imellem dem blev for store. I london mødte han atter Marx. Under opstanden i Polen i 1863 forsøgte han at skabe en slavisk støtteaktion. Dette mislykkedes, og han slog sig ned i Italien.
-Efter han havde dannet et internationalt broderskabsforbund, udviklede hans syn sig lidt efter lidt til at blive mere anarkistisk. I 1868 trådte Bakunin ind i den [[Første Internationale]]. Oprindelig arbejdede han for en sammenslutning imellem Internationalen og 'Liga for fred og frihed' - en borgerlig-demokratisk organisation. Da dette mislykkedes, dannede han 'Den internationale alliance for socialistisk demokrati' og anmodede om optagelse for denne. Dette blev afslået. På Internationalen i Basel i 1869 fremlagde Bakunin et forslag om at afskaffe arveretten imens Marx fremlagde et forslag om en progressiv arveafgift. Bakunin fik flertallet med sig, og en skarp fraktionsstrid fulgte. Den romanske føderation af Internationalen blev splittet efter skarpe angreb på Bakunin fra generalrådet, men flertallet fulgte Bakunin. En konference i London i september 1871 drejede sig om ham. Den vedtog, at politisk arbejde var en del af Internationalens opgave. Den “[[marxisme|marxistisk]]e” del af den romanske føderation blev anerkendt, og Bakunin og hans folk konstituerede sig som [[Juraføderationen]]. I Haag september 1872 vedtog Internationalen efter dygtig fraktionsvirksomhed fra Marx at ekskludere Bakunin. Han oprettede sin egen anarkistiske Internationale, som holdt sig til efter hans død i 1876.
+Efter han havde dannet et internationalt broderskabsforbund, udviklede hans syn sig lidt efter lidt til at blive mere anarkistisk. I 1868 trådte Bakunin ind i den [[Første Internationale]]. Oprindelig arbejdede han for en sammenslutning imellem Internationalen og 'Liga for fred og frihed' - en borgerlig-demokratisk organisation. Da dette mislykkedes, dannede han 'Den internationale alliance for socialistisk demokrati' og anmodede om optagelse for denne. Dette blev afslået. På Internationalen i Basel i 1869 fremlagde Bakunin et forslag om at afskaffe arveretten imens Marx fremlagde et forslag om en progressiv arveafgift. Bakunin fik flertallet med sig, og en skarp fraktionsstrid fulgte. Den romanske føderation af Internationalen blev splittet efter skarpe angreb på Bakunin fra generalrådet, men flertallet fulgte Bakunin. En konference i London i september 1871 drejede sig om ham. Den vedtog, at politisk arbejde var en del af Internationalens opgave. Den “[[marxisme|marxistisk]]e” del af den romanske føderation blev anerkendt, og Bakunin og hans folk konstituerede sig som [[Juraføderationen]]. I Haag september 1872 vedtog Internationalen efter dygtig fraktionsvirksomhed fra Marx at ekskludere Bakunin. Han oprettede sin egen anarkistiske Internationale, som holdt sig til efter hans død i 1876. [http://essay-writing-service.org/writing-service.php writing service]
 Bakunin er den store revolutionsmager indenfor [[anarkisme]]n, men resultaterne svarede desværre ikke altid til den indsats, han ydede. Hans ideal var en [[kollektiv økonomi]] baseret på selvstyrende enheder. Som midler ville han bruge væbnet opstand og [[generalstrejke]], der skulle knuse statens herredømme. Bakunin var mere optaget af at skabe revolutioner end af at skrive bøger. De ting, han har skrevet, er derfor fragmentariske og ofte uden afslutning.

← Older revision		Revision as of 15:06, 2 September 2006
Line 1:		Line 1:
		+	<div style="float:left">http://flag.blackened.net/anarpics/bakunin5.jpg</div>
	'''Mikail Bakunin''' (1814-1876) var den ældste søn i en russisk godsejerfamillie. Som ung var han officer, indtil han gik igang med at studere tysk filosofi i Moskva. Han tilhørte først de ortodokse hegelianere, men efter sin ankomst til Tyskland i 1840 tilsluttede han sig [[venstrehegelianer]]ne.		'''Mikail Bakunin''' (1814-1876) var den ældste søn i en russisk godsejerfamillie. Som ung var han officer, indtil han gik igang med at studere tysk filosofi i Moskva. Han tilhørte først de ortodokse hegelianere, men efter sin ankomst til Tyskland i 1840 tilsluttede han sig [[venstrehegelianer]]ne.

@@ Line 1: / Line 1: @@
 '''Mikail Bakunin''' (1814-1876) var den ældste søn i en russisk godsejerfamillie. Som ung var han officer, indtil han gik igang med at studere tysk filosofi i Moskva. Han tilhørte først de ortodokse hegelianere, men efter sin ankomst til Tyskland i 1840 tilsluttede han sig [[venstrehegelianer]]ne.
-I Tyskland traf han Weitling, og dette ledte ham fra oprør i teori til oprør i praksis. Bakunin kom snart til Paris, hvor han traf både [[Proudhon]] og [[Marx]]. I Paris arbejdede han først og fremmest for den slaviske [[nationalisme]]s sag, som optog ham meget på den tid. I 1847 blev han udvist fra landet på grund af en tale imod tzaren. I de næste par år deltog han aktivt i opstandene i Paris, Prag og Dresden. Opstanden i Dresden, hvor han kæmpede på barrikaderne sammen med Richard Wagner, førte til, at han i 1850 blev arresteret og dømt til døden i Sachsen. I stedet blev han udleveret til Østrig. Der blev han igen dømt til døden, men sad i fængsel lænket til væggen i elleve måneder, indtil han blev udleveret til tzaren. I Rusland sad han fængslet, indtil han i 1857 blev deporteret til Sibirien. Han flygtede fra Sibirien i 1861 og kom via Japan og USA til London. Her traf han sin gamle ven Herzen, og arbejdede sammen med ham i tidsskriftet The Bell (Klokken), indtil uoverensstemmelserne imellem dem blev for store. I london mødte han atter Marx. Under opstanden i Polen i 1863 forsøgte han at skabe en slavisk støtteaktion. Dette mislykkedes, og han slog sig ned i Italien.
+I Tyskland traf han Weitling, og dette ledte ham fra oprør i teori til oprør i praksis. Bakunin kom snart til Paris, hvor han traf både [[Pierre-Joseph Proudhon|Proudhon]] og [[Karl Marx|Marx]]. I Paris arbejdede han først og fremmest for den slaviske [[nationalisme]]s sag, som optog ham meget på den tid. I 1847 blev han udvist fra landet på grund af en tale imod tzaren. I de næste par år deltog han aktivt i opstandene i Paris, Prag og Dresden. Opstanden i Dresden, hvor han kæmpede på barrikaderne sammen med Richard Wagner, førte til, at han i 1850 blev arresteret og dømt til døden i Sachsen. I stedet blev han udleveret til Østrig. Der blev han igen dømt til døden, men sad i fængsel lænket til væggen i elleve måneder, indtil han blev udleveret til tzaren. I Rusland sad han fængslet, indtil han i 1857 blev deporteret til Sibirien. Han flygtede fra Sibirien i 1861 og kom via Japan og USA til London. Her traf han sin gamle ven Herzen, og arbejdede sammen med ham i tidsskriftet The Bell (Klokken), indtil uoverensstemmelserne imellem dem blev for store. I london mødte han atter Marx. Under opstanden i Polen i 1863 forsøgte han at skabe en slavisk støtteaktion. Dette mislykkedes, og han slog sig ned i Italien.
-Efter han havde dannet et internationalt broderskabsforbund, udviklede hans syn sig lidt efter lidt til at blive mere anarkistisk. I 1868 trådte Bakunin ind i den [[første Internationale]]. Oprindelig arbejdede han for en sammenslutning imellem Internationalen og 'Liga for fred og frihed' - en borgerlig-demokratisk organisation. Da dette mislykkedes, dannede han 'Den internationale alliance for socialistisk demokrati' og anmodede om optagelse for denne. Dette blev afslået. På Internationalen i Basel i 1869 fremlagde Bakunin et forslag om at afskaffe arveretten imens Marx fremlagde et forslag om en progressiv arveafgift. Bakunin fik flertallet med sig, og en skarp fraktionsstrid fulgte. Den romanske føderation af Internationalen blev splittet efter skarpe angreb på Bakunin fra generalrådet, men flertallet fulgte Bakunin. En konference i London i september 1871 drejede sig om ham. Den vedtog, at politisk arbejde var en del af Internationalens opgave. Den “[[marxistisk]]e” del af den romanske føderation blev anerkendt, og Bakunin og hans folk konstituerede sig som [[Juraføderationen]]. I Haag september 1872 vedtog Internationalen efter dygtig fraktionsvirksomhed fra Marx at ekskludere Bakunin. Han oprettede sin egen anarkistiske Internationale, som holdt sig til efter hans død i 1876.
+Efter han havde dannet et internationalt broderskabsforbund, udviklede hans syn sig lidt efter lidt til at blive mere anarkistisk. I 1868 trådte Bakunin ind i den [[Første Internationale]]. Oprindelig arbejdede han for en sammenslutning imellem Internationalen og 'Liga for fred og frihed' - en borgerlig-demokratisk organisation. Da dette mislykkedes, dannede han 'Den internationale alliance for socialistisk demokrati' og anmodede om optagelse for denne. Dette blev afslået. På Internationalen i Basel i 1869 fremlagde Bakunin et forslag om at afskaffe arveretten imens Marx fremlagde et forslag om en progressiv arveafgift. Bakunin fik flertallet med sig, og en skarp fraktionsstrid fulgte. Den romanske føderation af Internationalen blev splittet efter skarpe angreb på Bakunin fra generalrådet, men flertallet fulgte Bakunin. En konference i London i september 1871 drejede sig om ham. Den vedtog, at politisk arbejde var en del af Internationalens opgave. Den “[[marxisme|marxistisk]]e” del af den romanske føderation blev anerkendt, og Bakunin og hans folk konstituerede sig som [[Juraføderationen]]. I Haag september 1872 vedtog Internationalen efter dygtig fraktionsvirksomhed fra Marx at ekskludere Bakunin. Han oprettede sin egen anarkistiske Internationale, som holdt sig til efter hans død i 1876.
 Bakunin er den store revolutionsmager indenfor [[anarkisme]]n, men resultaterne svarede desværre ikke altid til den indsats, han ydede. Hans ideal var en [[kollektiv økonomi]] baseret på selvstyrende enheder. Som midler ville han bruge væbnet opstand og [[generalstrejke]], der skulle knuse statens herredømme. Bakunin var mere optaget af at skabe revolutioner end af at skrive bøger. De ting, han har skrevet, er derfor fragmentariske og ofte uden afslutning.