Anarchopedia - User contributions [en]

Talk:Forside

2007-10-17T17:11:01Z

Fjulle: /* RSS til oversigten */

==RSS til oversigten==
Er der nogen der har overvejet muligheden for en RSS funktion tilknyttet de artikler på oversigten som er skrevet til? Jeg tænker til brede baner: Lad os da få informationen om hvad der ligger på anarchopedia ud på andre sider/portaler. Tjek siden: http://www.mediawiki.org/wiki/Extension:GeoRSS ... Hvis det bliver ordnet lover jeg ihvertfald at bruge feeded til en ny portal der er ved at blive bygget til anarkister.dk! --[[Bruger:Fjulle|Fjulle]] 17. okt 2007 kl. 17:11 (UTC)

==Diskussion om forsidens opbygning==
Hej folks. Burde vi ikke lige have en diskussion om hvordan forsidens opbygning skal være? Lige nu synes jeg ikke at den er specielt heldig. Af inspiration synes jeg at en blanding af den franske, http://fra.anarchopedia.org/index.php/Accueil, og den tyske, http://deu.anarchopedia.org/index.php/Hauptseite. Altså toppen af den franske med cirkel a og kort introduktion, og boksene i den tyske synes jeg ville være fedest. Men hvad synes i? [[Bruger:80.208.6.184|80.208.6.184]] 22. mar 2006 kl. 12:05 (UTC)

:Hejsa. Jo, klart. Jeg har inddelt siden saa den bruger templates nu (bare to indtil videre). Jeg tog min inspiration fra den engelske Anarchopedia og den danske Wikipedia. Jeg synes det er fint at bruge tabeller til fremvisningen. Jeg kan ogsaa godt lide den tyske anarchopedias firkanter, men som en bekendt sagde om dem: De er lidt overbrugt. Den franske er klart fed med tre kolonner. Mon ikke vi skal vente med tre kolonner indtil vi har nok materiale, og i stedet fokusere paa bredere marginer? [[Bruger:Sunshine]] 22. marts kl. 14:08 (UTC+1)

Tid til at pille red alert ned? det er ret grimt.

== Oversigt ved kategori-indeling ==

MediaWiki understoetter "kategorier". Kategorier kan gaa paa kryds og tvaers af hinanden, saa en artikel kan fx vaere i en kategori der hedder "Anarkisme", en der hedder "Demokrati" og en der hedder "Styreformer". Jeg foreslaar foelgende kategorier, der afspejler forskellige maader at skildre

Gaengse tilgange: '''Historie''', '''Filosofi''', '''Politik'''

Politiske ideologier: Kommunisme, anarkisme,

Organiseringsformer: Syndikalisme, autonomi, kollektivisme

Filosofiske orienteringer: Individualisme, eksistentialisme, nihilisme

Historisk anarkisme:
:Begivenheder: Den spanske borgerkrig osv.
:Russisk nihilisme

Talk:Forside

2007-10-17T17:09:01Z

Fjulle: /* RSS til oversigten */

==RSS til oversigten==
Er der nogen der har overvejet muligheden for en RSS funktion tilknyttet de artikler på oversigten som er skrevet til? Jeg tænker til brede baner: Lad os da få informationen om hvad der ligger på anarchopedia ud på andre sider/portaler. Tjek siden: http://www.mediawiki.org/wiki/Extension:GeoRSS --[[Bruger:Fjulle|Fjulle]] 17. okt 2007 kl. 17:07 (UTC)

==Diskussion om forsidens opbygning==
Hej folks. Burde vi ikke lige have en diskussion om hvordan forsidens opbygning skal være? Lige nu synes jeg ikke at den er specielt heldig. Af inspiration synes jeg at en blanding af den franske, http://fra.anarchopedia.org/index.php/Accueil, og den tyske, http://deu.anarchopedia.org/index.php/Hauptseite. Altså toppen af den franske med cirkel a og kort introduktion, og boksene i den tyske synes jeg ville være fedest. Men hvad synes i? [[Bruger:80.208.6.184|80.208.6.184]] 22. mar 2006 kl. 12:05 (UTC)

:Hejsa. Jo, klart. Jeg har inddelt siden saa den bruger templates nu (bare to indtil videre). Jeg tog min inspiration fra den engelske Anarchopedia og den danske Wikipedia. Jeg synes det er fint at bruge tabeller til fremvisningen. Jeg kan ogsaa godt lide den tyske anarchopedias firkanter, men som en bekendt sagde om dem: De er lidt overbrugt. Den franske er klart fed med tre kolonner. Mon ikke vi skal vente med tre kolonner indtil vi har nok materiale, og i stedet fokusere paa bredere marginer? [[Bruger:Sunshine]] 22. marts kl. 14:08 (UTC+1)

Tid til at pille red alert ned? det er ret grimt.

== Oversigt ved kategori-indeling ==

MediaWiki understoetter "kategorier". Kategorier kan gaa paa kryds og tvaers af hinanden, saa en artikel kan fx vaere i en kategori der hedder "Anarkisme", en der hedder "Demokrati" og en der hedder "Styreformer". Jeg foreslaar foelgende kategorier, der afspejler forskellige maader at skildre

Gaengse tilgange: '''Historie''', '''Filosofi''', '''Politik'''

Politiske ideologier: Kommunisme, anarkisme,

Organiseringsformer: Syndikalisme, autonomi, kollektivisme

Filosofiske orienteringer: Individualisme, eksistentialisme, nihilisme

Historisk anarkisme:
:Begivenheder: Den spanske borgerkrig osv.
:Russisk nihilisme

Talk:Forside

2007-10-17T17:07:55Z

Fjulle:

==RSS til oversigten==
Er der nogen der har overvejet muligheden for en RSS funktion tilknyttet de artikler på oversigten som er skrevet til? Jeg tænker til brede baner: Lad os da få informationen om hvad der ligger på anarchopedia ud på andre sider/portaler. --[[Bruger:Fjulle|Fjulle]] 17. okt 2007 kl. 17:07 (UTC)

==Diskussion om forsidens opbygning==
Hej folks. Burde vi ikke lige have en diskussion om hvordan forsidens opbygning skal være? Lige nu synes jeg ikke at den er specielt heldig. Af inspiration synes jeg at en blanding af den franske, http://fra.anarchopedia.org/index.php/Accueil, og den tyske, http://deu.anarchopedia.org/index.php/Hauptseite. Altså toppen af den franske med cirkel a og kort introduktion, og boksene i den tyske synes jeg ville være fedest. Men hvad synes i? [[Bruger:80.208.6.184|80.208.6.184]] 22. mar 2006 kl. 12:05 (UTC)

:Hejsa. Jo, klart. Jeg har inddelt siden saa den bruger templates nu (bare to indtil videre). Jeg tog min inspiration fra den engelske Anarchopedia og den danske Wikipedia. Jeg synes det er fint at bruge tabeller til fremvisningen. Jeg kan ogsaa godt lide den tyske anarchopedias firkanter, men som en bekendt sagde om dem: De er lidt overbrugt. Den franske er klart fed med tre kolonner. Mon ikke vi skal vente med tre kolonner indtil vi har nok materiale, og i stedet fokusere paa bredere marginer? [[Bruger:Sunshine]] 22. marts kl. 14:08 (UTC+1)

Tid til at pille red alert ned? det er ret grimt.

== Oversigt ved kategori-indeling ==

MediaWiki understoetter "kategorier". Kategorier kan gaa paa kryds og tvaers af hinanden, saa en artikel kan fx vaere i en kategori der hedder "Anarkisme", en der hedder "Demokrati" og en der hedder "Styreformer". Jeg foreslaar foelgende kategorier, der afspejler forskellige maader at skildre

Gaengse tilgange: '''Historie''', '''Filosofi''', '''Politik'''

Politiske ideologier: Kommunisme, anarkisme,

Organiseringsformer: Syndikalisme, autonomi, kollektivisme

Filosofiske orienteringer: Individualisme, eksistentialisme, nihilisme

Historisk anarkisme:
:Begivenheder: Den spanske borgerkrig osv.
:Russisk nihilisme

User:Fjulle

2006-05-08T17:24:55Z

Fjulle:

www.fjulle.dk [http://www.fjulle.dk] ... oh yeah!

User:Fjulle

2006-05-08T17:24:40Z

Fjulle:

www.fjulle.dk[http://www.fjulle.dk] ... oh yeah!

User:Fjulle

2006-05-08T17:24:30Z

Fjulle:

[http://www.fjulle.dk] ... oh yeah!

User:Fjulle

2006-05-08T17:24:15Z

Fjulle:

http://www.fjulle.dk ... oh yeah!

User:Fjulle

2006-05-08T17:24:06Z

Fjulle:

www.fjulle.dk ... oh yeah!

Template:GÃ¦stebog

2006-05-08T17:23:49Z

Fjulle: /* Noget andet */

Sunshine was here!

== Kommunikation ==

Hvordan, hvem, hvorhen? Er det noget der allerede bliver snakket om et eller andet sted, eller hvordan? Jeg syntes ikke rigtigt at jeg kan se nogen aktivitet herinde :( --[[Bruger:Fjulle|Fjulle]] 9. apr 2006 kl. 02:06 (UTC)

== Der skal gang i den! ==

Vi skal fandme til at bruge denne her wiki. Efter min mening er Wiki et af de fedeste opfindelser siden, ja de såkaldte "forum", den slår endda efter min mening "blogs".

Og en anarkistisk wiki er endnu federe!

Så brug løs! --[[Bruger:Valberg|valberg]] 20. apr 2006 kl. 00:43 (UTC)

== Noget andet ==

Det er måske en kategorifejl at snakke om blogs, wikier og forums i et ... det er alligvl forskellige ideer med forskellige funktioner :) Men jowjow, det er fedt, men syntes nu stadig wikipedia.org er fedest, da det er mest overskueligt ... måske er jeg bare ikke klar på anarkistisk propaganda, og jeg ved godt at denne her wiki ikke kun er til det, men stadig også til det! --[[Bruger:Fjulle|Fjulle]] 8. maj 2006 kl. 17:23 (UTC)

Template:GÃ¦stebog

2006-04-09T02:06:21Z

Fjulle: Kommunikation

demokrati

2006-04-09T02:03:26Z

Fjulle: /* Kilder */

'''Demokrati''' (Græsk (sprog)|græsk] '''δημοκρατία''', af ''δήμος, démos - folk'' og ''κρατία, kratía - styre, herredømme''), ''folkestyre'', et politisk system, hvor magten ligger hos folket.

== Historie ==

Demokrati blev først brugt til at beskrive styreformen i bystaten Athen, hvor alle væsentlige beslutningen blev afgjort af en forsamling, hvor alle frie mænd over 30 havde ret til at deltage.

I renæssancen kom demokratiet på mode igen, som følge af den borgerlige klasses
voksende økonomiske magt.

Der har været mange steder med styreformer, der var demokratiske, men som blot ikke var kendt under det navn. Det oprindelige island ske alting er et eksempel på dette.

== Former for demokrati ==

Den oprindelige form for demokrati var direkte demokrati, hvor beslutningerne blev taget direkte af folket. Denne form for demokrati kendes stadig i form af bindende folkeafstemninger.
Et problem med direkte demokrati er, at folkestemningen kan være meget følsom overfor enkeltsager, og derved kan beslutningerne virke meget vilkårlige.

For at løse dette problem, samt af hensyn til det upraktiske ved en forsamling af alle borgere i samfund, der er væsentligt større og mere spredte end den gamle athenske bystat, er repræsentativt demokrati i dag det mest udbredte. I et repræsentativt demokrati vælger borgerne et mindre antal folk til at repræsentere sig, og disse repræsentanter tager så beslutningerne på borgernes vegne.

Den udbredte brug af meningsmålinger og fokusgrupper ses af nogen som en trussel mod de fordele med hensyn til stabilitet, som det repræsentative demokrati giver i forhold til det direkte demokrati.

Da politikere ikke kan forventes at være helt upåvirkede af folkestemningen, forventes det, at et moderne samfund supplerer og begrænser demokratiet med en retsstat. I en retstat er der opstillet en række procedurer, der skal følges i forbindelse med afgørelser, og disse procedurer er forholdsvis svære at ændre. Det er med til at sikre den enkelte borger mod at blive offer for vilkårlige og midlertidige folkestemninger.

I nogle diskussioner bliver selve demokratibegrebet udvidet til også at omfatte de begrænsninger, der er indbygget i retsstatsbegrebet.

== Demokrati som fænomen ==

Demokrati betyder folkestyre. Det lyder umiddelbart enkelt – folket skal styre – men det viser sig hurtigt, at der opstår uenighed, både blandt teoretikere og politikere, når det skal bestemmes, hvad der forstås ved "folket" og ved "styre". Ikke mindst hvilke forudsætninger, der er nødvendige, for at demokratiet skal kunne fungere efter sin hensigt. Så selvom ordet ”demokrati” anvendes ustandseligt i politiske diskussioner og offentlig debat tillægges ordet forskellige betydninger. En norsk undersøgelse, der blev gennemført i 1950’erne, kunne f.eks. påvise ikke mindre end 311 forskellige anvendelser af ordet "demokrati".

Gennem de sidste 150 år har opfattelsen af og holdningen til demokrati ændret sig radikalt. Op til midten af 1800-tallet var der kun få, der betegnede sig som "demokrater." Selve ordet "demokrati" havde dengang en negativ værdiladning og betød nærmest noget i retning af folkeflertallets uhæmmede og snæversynede styre i dets egen interesse. Demokrati var forbundet med et styre af de mange, de fattige og de uvidende, og det havde en undertone af "pøbelvælde" knytte til sig. Udviklingen omkring den franske revolution bekræftede til dels denne opfattelse. Først efter 1848 er demokrati kommet til at stå som noget positivt i de politisk toneangivende befolkningskredse, og denne ændring af værdiindholdet hang sammen med en ændring i opfattelsen af, hvad demokrati er og kan være. Demokrati blev fortsat betragtet som folkestyre og flertalsstyre, men det blev efterhånden kombineret med hensyntagen til mindretallet og respekt for visse grundlæggende rettigheder, som ikke blot omfattede politiske rettigheder såsom ytrings- og foreningsfrihed, men også økonomiske rettigheder som den private ejendomsret.

Gennem 1900-tallet har alle politiske partier og organisationer, bortset fra fascismen og visse politiske bevægelser i det centrale Europa i mellemkrigstiden, villet smykke sig med ordet ”demokrati”. Alle hævder så at sige at kæmpe for demokratiet, krige er blevet udkæmpet i dets navn, og det er blevet brugt til at retfærdiggøre vidt forskellige styreformer og politiske programmer. Kommunistiske lande som Sovjetunionen og Kina beskrev deres lande som demokratiske, ligesom USA og vesteuropæiske lande har. Selv militære kup rundt om i verden er blevet begrundet med, at formålet var "at genoprette demokratiet".

Uenigheden om, hvad "demokrati" er, hvad det forudsætter, og hvordan det kan udvikles, kendetegner også debatten her i Danmark. Nogle politiske partier har foreslået at udvide demokratibegrebet til også at omhandle økonomi i form af overskudsdeling og lønmodtagerfonde, mens andre partier ser sådanne forslag som en direkte trussel mod det private erhvervsliv, den private ejendomsret og den personlige frihed, som de til gengæld opfatter som demokratiets livsnerver. En stor del af denne uenighed om det rette forståelse af demokratiet skyldes således en forskellige opfattelse af, hvor omfattende demokratiet bør være. Skal det alene vedrøre den politiske styring af samfundet og principperne for den politiske styreform, eller skal demokratiet også omfatte de sociale og økonomiske forhold i samfundet?

==Se også==
*Platon
*Thomas More
*Erasmus af Rotterdam (født Geert Geertsen)
*John Locke
*Jean-Jacques Rousseau
*N.F.S. Grundtvig
*Søren Kierkegaard
*Det athenske demokrati

==Kilder==
*http://da.wikipedia.org/wiki/Demokrati

demokrati

2006-04-09T02:03:15Z

Fjulle: /* Kilder */

demokrati

2006-04-09T02:02:57Z

Fjulle:

Talk:demokrati

2006-04-09T02:02:09Z

Fjulle:

Jeg har kopieret artiklen fra wikipedia.org bare uden de eksterne links der fulgte med. Spørgsmålet om hvad der er relevant for artiklen her på anarkowikien mangler jeg har svare på endnu :) Gælder det samme for andre artikler her på siden? --[[Bruger:Fjulle|Fjulle]] 9. apr 2006 kl. 02:02 (UTC)

Talk:anarki

2006-03-29T11:00:50Z

Fjulle:

Hvad siger i til denne definition fra wikipedia? Jeg vil mene at den er dækkende, og ihvertfald mere end ingenting. Desuden så kan wikipedias artikler vel bruges som et udgangspunkt, hvis de altså kan opdateres til det bedre. Tag fx en artikkel som http://da.wikipedia.org/wiki/Anarkisme --[[Bruger:Fjulle|Fjulle]] 29. mar 2006 kl. 10:59 (UTC)

Talk:anarki

2006-03-29T10:59:05Z

Fjulle:

Hvad siger i til denne definition fra wikipedia? Jeg vil mene at den er dækkende. --[[Bruger:Fjulle|Fjulle]] 29. mar 2006 kl. 10:59 (UTC)

Talk:anarki

2006-03-29T10:58:50Z

Fjulle:

Hvad siger i til denne definition fra wikipedia? Jeg vil mene at den er dækkende.

anarki

2006-03-29T10:58:17Z

Fjulle:

Anarki kommer af det græske ord ἀναρχία anarkhia, der betyder "fravær af et styre" (sammensat af ἀν- an- "uden" og ἀρχία arkhía "styre"). Anarki har en række forskellige, men relaterede betydninger:

1. Fravær af nogen form for politisk autoritet og/eller socialt hierarki
2. Politisk uorden og forvirring
3. Fravær af styrende principper, såsom fælles standarder og formål

Den første definition, fraværet af politisk autoritet, kan henvise til et teoretisk (eller eksisterende) samfund baseret på anarkisme eller anarko-syndikalisme, eller til det internationale politiske system.

I den anden og tredje betydning henviser begrebet til stater med politisk kaos. Ud fra disse meninger vil man betegne den nuværende situation i Somalia som et anarki.

Når begrebet anvendes i den anden mening, henvises der generelt til systemer, hvor flere grupper samtidig påberåber sig den legitime brug af magt (jfr. Max Weber), på trods af, at denne situation ikke passer med ordet anarkis etymologi. En sådan situation skulle retteligt betegnes polyarki. Dette er en typisk kommunikationsbrist mellem de, der tror på anarkisme som en bæredygtig samfundsindretning, og de, der ikke er bekendte med anarkistisk ideologi og filosofi.

== Kilder/Henvisninger ==
http://da.wikipedia.org/wiki/Anarki - Hele denne artikkel er pt. sakset direkte fra den danske wikipedia.

anarki

2006-03-29T10:58:10Z

Fjulle:

anarki

2006-03-29T10:57:22Z

Fjulle:

eksistentialisme

2006-03-29T10:54:23Z

Fjulle:

Kort: Troen på at mennesket skaber sin egen tilværelse, sin egen eksistens. Altså at 'eksistens' kommer før 'essens'.

Essens er hvad vi er født med: vores menneskelige biologiske egenskaber, samfundsforhold etc. Eksistentialister afviser at disse 'essentielle egenskaber' skal kunne bruges som undskyldninger for ikke at tage ansvar for sit eget liv, sin egen eksistens. De mener, at mennesket er 'dømt til frihed' (Sartre) - 'dømt' fordi erkendelsen af at hvert valg du træffer er ''dit'' valg, betyder at individet får en enorm byrde af ansvar for sine egne handlinger og valg. Al essentialisme - altså henvisninger til sin 'natur' eller til samfundsbetingede forhold - er undskyldninger, som mennesker bruger for at slippe for det ansvar som friheden fører med sig. Frihed fører hos eksistentialisterne til 'angst'. Mennesker der foretrækker at leve i sin 'essens' lever iflg Sartre i 'ond tro' - hos Kierkegaard kaldes denne type for 'spidsborgeren'.

== Kendte eksistentialistiske forfatter ==
* Søren Kierkegaard (Danmark)
* Jean-Paul Sartre (Frankrig)
* Albert Camus (Algeriet)

== Kendte forfattere, der ofte bliver forbundet med eksistentialismen uden at de dog helt er det ==
* [[Max Stirner]]
* [[Friedrich Nietzsche]]

== Kilder/Henvisninger ==
http://da.wikipedia.org/wiki/Eksistentialisme - Den danske wikipedia om eksistentialisme.