Anarchopedia - User contributions [en]

Christiania

2008-11-13T10:05:00Z

AlterBot: robot Fjerner: nl Ændrer: de, en, fr

[[Image:Flag of Christiania.svg|thumb|Christianias flag]]
[[Billede:Christiania depuis Notre Sauveur.jpg|thumb|right|Christiania]]

'''Christiania''' ('''Fristaden Christiania''' eller '''Det fri Christiania''') bliver af dets beboere og tilhængere betragtet som en [[fristad]] i [[Danmark]]s hovedstad [[København]]. Området er dog ejet af den danske stat, der ikke anerkender betegnelsen fristad. Området, der består af den nedlagte [[Bådsmandsstrædes Kaserne]], det tidligere Ammunitionsarsenal samt en del af Christianshavns Vold, er på ca. 32 hektar.

''"Christianias målsætning er at opbygge et selvstyrende samfund, hvor hvert enkelt individ frit kan udfolde sig under ansvar overfor fællesskabet. Dette samfund skal økonomisk hvile i sig selv, og den fælles stræben må til stadighed gå ud på at vise, at den psykiske og fysiske forurening kan afværges." Således formuleret af Sven, Kim, Ole, Kim og Jacob med ret til forbedringer. 13/11-1971"''

Målsætningen har christianitterne levet efter siden oprettelsen i [[1971]]. 5 andre, store ændringer er dog kommet til senere hen: Ingen hårde stoffer pga. [[junkblokade]]n, ingen rygmærker pga. problemet med [[Bullshit]], ingen våben, vold samt handel med bygninger eller boliger.

Christiania blev startet i [[1971]], da en gruppe beboere fra Christianshavn lavede hul i hegnet til den nedlagte [[Bådsmandsstrædes Kaserne]] fordi de ønskede en legeplads til deres børn, men snart rykkede en flok [[hippie]]r og [[socialist]]er ind og overtog de tomme bygninger. I årevis prøvede myndighederne halvhjertet at fjerne christianitterne, men det lykkedes aldrig, blandt andet på grund af massiv folkelig opbakning. Se også [[Christiania-dommen]]

Det var kun muligt at komme ind på området ad to indgange, og Christiania er en bilfri by hvor privat kørsel ikke er tilladt. I dag ejer Christianias beboere og virksomheder omkring 130 biler, der kun i begrænset omfang må parkeres på området. I yderområderne af Christiania har christianitterne etableret ca. 100 parkeringspladser, uden synderligt samarbejde med Københavns Kommunes Vej og Park-afdeling.

Christiania er kendt for [[Pusher Street]], hvor [[hash]] tidligere forhandledes åbenlyst. Internt på Christiania opfattes hash ikke som et forbudt [[rusmiddel]], til gengæld tolereres brug eller salg af hårde stoffer ikke. Pusher Streets salg har ført til flere konfrontationer med [[politi]]et og en række politirazziaer, hvor der typisk konfiskeres større kontantbeløb og i enkelte tilfælde [[våben]]. I januar 2004 valgte pusherne at stoppe den åbenlyse hashhandel. Siden har politiet gennemført en stribe [[razzia]]er for at stoppe al hashhandel på Christiania. Dette har dog udelukkende ført til at hashhandlen nu også er udbredt til det meste af resten af København og i stort omfang finder sted via såkaldte hashklubber i andre bydele. Noget reelt fald i det samlede forbrug eller salg af hash i Danmark har ikke kunnet påvises, på trods af en massiv polititilstedeværelse i Christiania de seneste år.

Der er rejst tvivl om politiets metoder og egentlige målsætning på Christiania senest med de 2 første film i Christiania [[trilogi]]en; [[Cirkus Krigen]] og [[Kulturkrigen]].

Der føres i skrivende stund en lang række erstatningssager mod [[Københavns Politi]] anlagt af både christianitter og gæster på Christiania. Disse sager går på alt fra ulovlig tilbageholdelse/anholdelse, politibrutalitet og og på overskridelse af tidsrammen for en rimelig tilbageholdelse.
En forsvindende lille del af disse sager er afgjort og indtil videre har størsteparten af disse klagere fået medhold.

Staten har bebudet at Christiania skal "normaliseres" og har i 2004 godkendt en omfattende lovændring også kaldet [[Christianialoven]], der skal være værktøj til normaliseringsprojektet. [[Slots- og Ejendomsstyrelsen]] (herefter SES) er dem der har fået opgaven at lave en plan for normaliseringen og også dem der bl.a. overvåger at christianitterne overholder det byggestop som Christianialoven har medført. Dette har medført at mange christianitter ikke har kunnet udføre forbedrende arbejder på deres boliger. Samtidig har Christiania ikke kunnet udføre en hel del af de kulturelle projekter og indslag som Christiania ellers er kendt for; i 2005 blev Christianias Cirkus lukket og fjernet af politiet på foranledning af SES, ligesom Christianitterne flere gange har fået afslag på gennemførelse af boligsociale projekter, herunder en konkurrence i samarbejde med arkitektskolen om økologisk bæredygtige fremtidige boformer.

Christiania skal nedrive de første 50 huse 1. februar 2007 som et led i normaliseringsprojektet.
Christiania har nu anlagt en sag mod staten for at få fastslået om christianitterne har vundet hævd på området. Sagen føres med opsættende virkning, Christianitterne håber på den måde at hindre en nedrivning sker før en egentlig afgørelse af ejerforholdene er på plads.

SES og CA's forhandlingsgruppe er nu fremkommet med en model til et fremtidigt Christiania, med boligforeningen KAB og fonden [[Realdania]] i ryggen, som i skrivende stund bliver behandlet på områdemøder der skal munde ud i et beslutningsgivende fællesmøde.

Christianias symbol / flag med de tre gule prikker, kommer formentlig fra de tre prikker over i'erne i Chr'''i'''st'''i'''an'''i'''a.

Christiania er Københavns næst største turist attraktion. [http://www.dn.se/DNet/jsp/polopoly.jsp?d=148&a=253379&previousRenderType=2]

== Referencer ==
* ''Kulturkrigen'' (2007) af Jørn Balther - 40 min. dokumentarfilm om Christiania i 2006.
* ''Cirkus Krigen'' (2006) af Jørn Balther - 40 min. dokumentarfilm om Christiania i 2005.
* [http://www.leksikon.org/art.php?n=469 Christianias historie], [[Leksikon for det 21. århundrede]].
* [http://www.mweb.dk/christiania Christiania set på en anden måde]
* [http://www.tidsskriftcentret.dk/index.php?id=254 Forsvar Fristaden Christiania] Sites, artikler og bøger. (Tidsskriftcentret.dk)

== Eksterne kilder/henvisninger ==
* [http://www.christiania.org/ Christianias hjemmeside]

[[Kategori:Københavnske seværdigheder]]

[[de:Freistaat Christiania]]
[[el:Κριστιάνια]]
[[en:Christiania]]
[[eo:Christiania]]
[[es:Ciudad libre de Christiania]]
[[fi:Kristiania]]
[[fr:Commune libre de Christiania]]
[[it:Christiania]]
[[lt:Kristijanija]]
[[no:Christiania]]
[[pl:Christiania]]
[[pt:Christiania]]
[[ru:Христиания]]
[[sh:Kristijanija]]
[[sv:Christiania]]

Category:Anarkisme

2008-11-12T14:43:02Z

AlterBot: robot Tilføjer: ar:تصنيف:لاسلطوية Ændrer: it:Categoria:Anarchismo

[[Kategori:Kategorier]]

[[ar:تصنيف:لاسلطوية]]
[[de:Kategorie:Anarchismus]]
[[el:Κατηγορία:Αναρχισμός]]
[[en:Category:Anarchism]]
[[eo:Kategorio:Anarkiismo]]
[[es:Categoría:Anarquismo]]
[[fr:Catégorie:Anarchisme]]
[[he:קטגוריה:אנרכיזם]]
[[hr:Kategorija:anarhizam]]
[[id:Kategori:Anarkisme]]
[[it:Categoria:Anarchismo]]
[[ja:Category:無政府主義]]
[[nl:Categorie:Anarchisme]]
[[pl:Kategoria:Anarchizm]]
[[pt:Categoria:Anarquismo]]
[[ro:Categorie:Anarhism]]
[[ru:Категория:Анархизм]]
[[tr:Kategori:Anarşizm]]
[[zh:Category:無政府主義]]

William Godwin

2008-11-12T14:17:21Z

AlterBot: robot Tilføjer: en:William Godwin, fa:ویلیام گادوین

'''William Godwin''' (1756-1836) udgav i 1793 [http://www.ecn.bris.ac.uk/het/godwin/pj.htm Enquiry Concerning Political Justice] - det første mere omfattende og grundige anarkistiske programskrift. Godwins hovedværk omfatter alle de væsentlige træk ved den anarkistiske doktrine: modstand mod regering af enhver type, et decentraliceret samfund, frivillig deling af materielle goder, propaganda uafhængig af politiske mål og partier.

Godwin er en [[libertarianisme|libertarianer]], som står udenfor den historiske anarkistiske bevægelse. Han har ikke dannet nogen skole eller retning, fordi han levede før der var tale om nogen egentlig anarkistisk idéstrømning og bevægelse. Godwins hovedværk blev udgangspunkt for små grupper, som sympatiserede med dets tanker, men dette tilløb til en slags anarkistbevægelse blev hurtigt kvalt i den påfølgende reaktionsperiode.

For Godwin er miljø vigtigere end arv, og han anser uddannelse som nøglen til frigørelse. De eneste kriterier, vi har for handling, er de urokkelige sandheder, som vi med fornuftens hjælp før eller siden vil finde frem til. Godwin ønsker et naturligt, [[egalitet|egalitært]] samfund istedet for en kunstigtregerende stat. I mod sætning til flere andre så han maskinen som en frigører, og han regnede med, at arbejdsdagen i et egalitert samfund uden luksus ville kunne reduceres til en halv time!

Han var en af de første engelsk-skrivende forfattere der anerkendte truslen i statskontrolleret uddannelse, og beskrev samtidig kvaliteterne ved en alternativ, fri uddannelse. Hans uddannelsesmæssige tankekang udmærkede sig efter:
* En respekt for barnets autonomi, hvilket udelukkede enhver form for tvang (coercion).
* En pædagogik der respekterede dette og søgte at opbygge barnets egen motivation og initiativer.
* En bekymring for barnets kapacitet til at modstå en ideologi overført igennem skolen.
Han vandt en del berømmelse (og noget berygtethed) omkring den franske revolution igennem sit filosofiske arbejde (mest for An Enquiry Concerning Political Justice fra 1793) og hans noveller (specielt [http://dwardmac.pitzer.edu/Anarchist_Archives/godwin/caleb/toc.html The Adventures] of Caleb Williams fra 1794).

Godwin var søn af en fri kirkelig præst, og blev selv uddannet til præst ved Hoxton College. Selvom han snart blev ateist, var han dog hele sit liv præget af moralske holdninger. En direkte stærk påvirkning fra Godwin finder vi hos hans svigersøn P.B. Shelley Digtcyklusserne Queen mab, The Revolt of Islam, og Promotheus Unbound er versificerede udgaver af Political Justice. Gennem Robert Owen øvede Godwin også en indirekte indflydelse på den tidlige engelske [[fagbevægelse]]. Det er også muligt, at [[Karl Marx|Marx]] har fået idéen om, at "staten dør bort" gennem den tidligere engelske økonom William Thompson, som var på virket af Godwin

Gradvist blev han mere og mere glemt - selvom han fortsatte med at skrive. Efter [[Mary Wollstonecraft]]s død giftede Godwin sig igen, denne gang med Mary Jone Clairmont, en nabo. Sammen oprettede de et ungdomsbibliotek i Hanway Street i 1805. De producerede en serie pionerende børnebøger - nogle af Godwin, mange af andre forfattere og alle udgivet i butikken i Hanway Street. Senere skulle de flytte deres forretning til Holborn, men kom løbende i økonomiske problemer, og gælden steg. Han døde i 1836 og blev efter hans eget ønske begravet ved siden af [[Mary Wollstonecraft]].

I 1890'erne fik Godwins hovedværk en renaissance, hvilket man kan mærke i værker som William Morris' News from Nowhere, George Bernhard Shaws Back to Methusalem, Oscar Wildes Soul of Man under Socialism og H.G. Wells' Men Like God. [[Peter Kropotkin|Kropotkin]] genkendte til sin store forbavselse mange af sine idéer i Godwins tidligere værker. Blandt senere anarkistiske teoretikere mærker man påvirkningen fra Godwin hos Herbert Read, [[George Woodcock]] og [[Alex Comfort]] og ligeledes hos den mere vanskeligt klassificerbare [[George Orwell]].

I dag er han muligvis bedst husket som ægtemanden til Mary Wollstonecraft (som skrev den feministiske klassiker [[Vindication of the Rights of Woman]] fra 1792), far til Mary Shelley (forfatteren af Frankenstein fra 1818) og svigerfar til poeten Percy Bysshe Shelley (som blev påvirket af hans radikale liberalisme).

==Godwins tekster:==
* [[Om politisk retfærdighed]] - uddrag af 'Enquiry' oversat til dansk.
* Anarchy Archives: http://dwardmac.pitzer.edu/Anarchist_Archives/godwin/GodwinCW.html

[[de:William Godwin]]
[[en:William Godwin]]
[[es:William Godwin]]
[[fa:ویلیام گادوین]]
[[fr:William Godwin]]
[[id:William Godwin]]
[[it:William Godwin]]
[[pl:William Godwin]]

Emma Goldman

2008-11-12T12:30:01Z

AlterBot: robot Tilføjer: fa:اما گلدمن

<div style="float:left">http://flag.blackened.net/anarpics/emmayng2.jpg</div>
'''Emma Goldman''' (1869-1940) blev født i Rusland af jødiske forældre, men emigrerede som 18-årig til USA. I New York kom hun hurtigt med i anarkistiske kredse. Her udviklede hun sit retoriske talent, og som skribent og folketaler forblev hun hele sit liv en tapper forkæmper for anarkisme, fri kærlighed og andre upopulære sager.

Myndighederne smed hende i fængsel flere gange - en gang oven i købet for propaganda for prævention! Hun var amerikansk udsending til den [[første internationale anarkistiske kongres i Paris]], som blev forbudt på grund af politisk forfølgelse og måtte afholdes i al hemmelighed, og hun deltog også i den anden internationale anarkistiske kongres i Amsterdam i 1907. Emma Goldman var også den drivende kraft bag tidsskriftet [[Mother Earth]], som blev udgivet fra 1906 til 1917 - et usædvanligt langt tidsrum for et anarkistisk tidsskrift.

I 1919 kom hun til Rusland sammen med en anden kendt russisk-amerikansk anarkist, [[Alexander Berkman]], efter at de begge var blevet deporteret fra USA. Efter hånden blev de klar over den reaktionære retning, den [[russiske revolution]] havde taget, og skuffede forlod de Rusland i 1921. Derefter skrev Emma Goldman bogen My Disillusionment in Russia ('Mine desillusioner i Rusland', 1923). Sin selvbiografi Living My Life udgav hun i 1931 i London - uddrag af den er udgivet på dansk med titlen "Anarkistiske erindringer". Senere rejste hun meget og arbejdede aktivt i England, Frankrig og Spanien. Midt under en foerdragsturné i Canada i 1940 brød hun sammen og døde.

==Nogle af Emma Goldmans texter på engelsk:==
* http://dwardmac.pitzer.edu/Anarchist_Archives/goldman/Goldmanbiblio.html

[[de:Emma Goldman]]
[[el:Έμμα Γκόλντμαν]]
[[en:Emma Goldman]]
[[eo:Emma Goldman]]
[[es:Emma Goldman]]
[[fa:اما گلدمن]]
[[fi:Emma Goldman]]
[[fr:Emma Goldman]]
[[he:אמה גולדמן]]
[[id:Emma Goldman]]
[[it:Emma Goldman]]
[[ja:エマ・ゴールドマン]]
[[lt:Ema Goldman]]
[[pl:Emma Goldman]]
[[sv:Emma Goldman]]
[[tr:Emma Goldman]]
[[zh:爱玛戈尔德曼]]

User:AlterBot

2008-11-11T18:22:24Z

AlterBot: robot Tilføjer: lt:Naudotojas:AlterBot

'''This user account is a [[meta:Anarchopedia:Bots|bot]] operated by [[:fr:Utilisateur:Esperanza|Esperanza]] ([[:fr:User talk:Esperanza|talk]]).'''

[[ar:مستخدم:AlterBot]]
[[de:Benutzer:AlterBot]]
[[el:Χρήστης:AlterBot]]
[[en:User:AlterBot]]
[[eo:Vikipediisto:AlterBot]]
[[es:Usuario:AlterBot]]
[[fa:کاربر:AlterBot]]
[[fi:Käyttäjä:AlterBot]]
[[fr:Utilisateur:AlterBot]]
[[he:משתמש:AlterBot]]
[[id:Pengguna:AlterBot]]
[[it:Utente:AlterBot]]
[[ja:利用者:AlterBot]]
[[ko:사용자:AlterBot]]
[[lt:Naudotojas:AlterBot]]
[[lv:Lietotājs:AlterBot]]
[[nl:Gebruiker:AlterBot]]
[[no:Bruker:AlterBot]]
[[pl:Użytkownik:AlterBot]]
[[pt:Usuário:AlterBot]]
[[ro:Utilizator:AlterBot]]
[[ru:Участник:AlterBot]]
[[sh:User:AlterBot]]
[[sv:Användare:AlterBot]]
[[tr:Kullanıcı:AlterBot]]
[[zh:User:AlterBot]]

User:AlterBot

2008-11-11T17:21:10Z

AlterBot: robot Tilføjer: ar, de, el, en, eo, es, fa, fi, fr, he, id, it, ja, ko, lv, nl, no, pl, pt, ro, ru, sh, sv, tr, zh

'''This user account is a [[meta:Anarchopedia:Bots|bot]] operated by [[:fr:Utilisateur:Esperanza|Esperanza]] ([[:fr:User talk:Esperanza|talk]]).'''

[[ar:مستخدم:AlterBot]]
[[de:Benutzer:AlterBot]]
[[el:Χρήστης:AlterBot]]
[[en:User:AlterBot]]
[[eo:Vikipediisto:AlterBot]]
[[es:Usuario:AlterBot]]
[[fa:کاربر:AlterBot]]
[[fi:Käyttäjä:AlterBot]]
[[fr:Utilisateur:AlterBot]]
[[he:משתמש:AlterBot]]
[[id:Pengguna:AlterBot]]
[[it:Utente:AlterBot]]
[[ja:利用者:AlterBot]]
[[ko:사용자:AlterBot]]
[[lv:Lietotājs:AlterBot]]
[[nl:Gebruiker:AlterBot]]
[[no:Bruker:AlterBot]]
[[pl:Użytkownik:AlterBot]]
[[pt:Usuário:AlterBot]]
[[ro:Utilizator:AlterBot]]
[[ru:Участник:AlterBot]]
[[sh:User:AlterBot]]
[[sv:Användare:AlterBot]]
[[tr:Kullanıcı:AlterBot]]
[[zh:User:AlterBot]]

User:AlterBot

2008-11-11T16:27:23Z

AlterBot: Siden blev oprettet: '''This user account is a bot operated by Esperanza (talk).'''

'''This user account is a [[meta:Anarchopedia:Bots|bot]] operated by [[:fr:Utilisateur:Esperanza|Esperanza]] ([[:fr:User talk:Esperanza|talk]]).'''